Kære dig:-) 

Mange tak fordi du skriver herind i brevkassen - Mange unge vil sikkert kun genkende sig selv i dit spørgsmål. Jeg er rigtig ked af at høre, hvordan du tænker om din egen krop, men desværre kan disse dårlige tankemønstre sætte sig ret godt fast, når man har været udsat for så ubehagelig ting som du. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg først; "nejj hvor fedt at hun har mod på at skrive herind og samtidig er så refleksiv - Sejt!". Du er jo netop selv opmærksom på sammenhængen mellem overgrebet, mors usunde tilgang til vejning (kroppe bør ikke vejes hver uge!) og så dit ubehag ved din krop nu. Uanset hvem, hvad, hvor og hvordan så har du oplevet en krænkelse af din krop i kraft af et overgreb, og det kan nemt være grunden til alt den vrede, som du vender mod den. Jeg synes bestemt, at du skal invitere dig selv på en "rejse", hvor du får bearbejdet dine oplevelser og slutter fred med din krop, præcis som den er. Din krop eller du er ikke skyldige i overgrebet, og derfor skal du sammen med din krop slippe smerten. Jeg vil selvfølgelig anbefale dig at få professionel hjælp, men det vender jeg tilbage til senere. Først vil jeg lige give dig en konkret øvelse, så du med det samme kan komme igang med "rejsen": 

1:Sæt dig godt til rette på en stol, luk øjnene, mærk tyngden af kroppen som hviler på stolen og gulvet.

2:Mærk fødderne som tungt hviler på jorden.

3:Lig nu hænderne på lårerne eller hold om dig selv, imens du højt (og gentagende) fortæller din krop; "Du er god nok præcis som du er, og jeg skal nok passe godt på dig".

Det er en øvelse, som kan tage alt fra 4 min til 45 min. dagligt - det bestemmer du selv. Øvelsen skal helst gøres dagligt over længere tid (uger og måneder). Øvelsen kan hjælpe til, at du ændrer dine nedværdigende og uberettigede tanker om din krop, samtdiig med at du kan bane vejen til kærligt at få den hjælp, som du og din krop selvfølgelig har brug for. Prøv øvelsen og virker den slet ikke for dig efter et par uger, så lad vær- men hav tålmodighed. Desværre tager forandringer tit længere tid end vi ønsker. 

Samtidig med at du begynder at træne din egen respekt overfor din krop, så vil jeg virkelig af hele mit hjeret foreslå dig at tale med nogen om det overgreb, du har oplevet? gad vide om dine forældre ved det? Jeg tænker også på din mors handlinger, har du sagt til hende, hvor ked af det du bliver? 

For at få hjælp vil jeg anbefale, at du går til egen læge og fortæller om overgrebet, og ham/hende skal så henvise dig til videre hjælp. Og ellers kan du med sindsro kontake voldtaegt.dk, som både har annonym rådgivning og enorm meget viden indenfor området.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at kroppe er meget forskellige, hvilket er fantastisk! overdrevne/moderne slankekure, BMI, tøjstørrelser og idealer er ting jeg med glæde ville smide i skraldespanden, for det skader helt sikkert flere mennesker end det gavner- og ja det er min helt egen faglige og personlige opfattelse:-) Jeg har selv spildt vigtige ungdomsår på alt for meget kropstyrani og selvhad - idag elsker jeg min krop, som den er og er taknemmelige for alle de gode oplevelser, som den giver mig uanset deller, korte ben, stor røv og meget mere som jeg tidligere shamede den for. Du har et "sår som bløder" på grund af det overgreb, og det skal du tage dig af (med hjælp fra professionelle), så "såret" kan blive til et ar, og du så småt kan begynde din rejse, hvor du slutter fred med din krop - præcis som den er:-) 

Jeg håber så meget, at du kan bruge mit svar og ellers skriv igen. Pas på dig selv og din dejlige krop, som allerede nu smukt bærer dig frem i livet. 

Bedste Hilsner 

Mette