Kære 15-årige pige.

Tak for dit brev. Det må være hårdt at have det, sådan som du har det. Dit brev giver et godt indblik i, hvordan det må være at have anoreksi. Det virker til, at dine tanker omkring mad fylder næsten hele din verden. Jeg kan sagtenes følge dig i, at det er hårdt, at blive tvunget til at tage på og spise usund mad. Især når du føler, at du bliver magtesløs og ulykkelig af det. Samtidig fortæller du, at du kommer fra en familie, hvor det aldrig har været normalt at spise usundt og det må gøre det endnu sværere for dig.

I dagens Danmark er der en stærk kultur omkring sund kost og motion. Det er blevet en "trend" at vi alle går meget højt op i, hvad vi spiser og at vi dyrker den rigtige form for motion et vist antal gange om ugen. Det er også helt normalt, at du som ung går meget op i din kost og dit udseende - det gør de fleste unge. For nogle - og sådan virker det til at være for dig - bliver det næsten en besættelse, at spise det helt rigtige sunde mad. En besættelse, som får alle tanker til at handle om, hvilke mad der er rigtigt at spise, at du ikke må tage på og at du skal have stor kontrol over din krop. Når det sker, begynder det at blive farligt, for så er anoreksien begyndt at "styre dig". Når anoreksien "overtager" vil du få de tanker, som du har nu.

Når du har anoreksi, vil du også meget nemt få et forvrænget billede af din krop. Selvom det er svært at forstå, betyder det, at det billede du ser, når du kigger dig selv i spejlet ikke stemmer overens med virkeligheden. Når du skriver, at du hader dit spejlbillede (fordi du ser en grim, tyk eller forkert krop) er det en del af sygdommen. Ingen andre kan se det, som du ser og derfor føles det som om, at alle er imod dig. Når du føler at alle er imod dig, er det fordi de ser dig og sygdommen "udefra". De er optagede af, at du skal blive rask igen og vil derfor have et helt andet syn på, hvad der er godt for dig end du selv har. Deres mål er, at du tager på igen (om det så betyder, at du skal leve af usund mad for at få en mere normal vægt). Når det er det stik modsatte af, hvad du gerne selv vil, vil du føle, at ingen forstår dig og er kolde imod dig.       

Selvom du har det svært med det, så synes jeg du skal prøve at lytte til det, som lægerne (og din omverden) fortæller dig. Jeg ved, at det er nemt for mig at skrive - men lægerne vil dig kun det bedste. Selvom det langt fra føles sådan for dig. Lægerne ved, hvad der skal til for at du kan blive rask og få et normalt liv, hvor anoreksien ikke længere har kontrollen over dig. De læger, som du har mødt, er eksperter og de vil gøre alt for, at du ikke bliver for tynd. De ved meget om anoreksi, og de ved også, at du risikerer at komme i livsfare, hvis du fortsætter med at tabe dig og være for tynd. Dét de vil gøre alt for at forhindre. De er ikke ude på at gøre dig usikker eller ulykkelig, de er derimod ude på at få dig rask - så du kan begynde at leve et normalt teenageliv igen.   

Du er bestemt ikke syg i hovedet. Du har anoreksi og kæmper med de mange tanker og følelser som sygdommen giver dig. Jeg håber mit svar kan være med til at give dig et skub ud af dét, som du befinder dig i lige nu.

De bedste hilsner

Signe.