model og pæn veninde

brevkassespørgsmål

model og pæn veninde

brevkassespørgsmål af
nana
13 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Jeg har en veninde, som alle syntes er rigtigt pæn.

Det er som om at der ikke er så mange på min årgang der syntes jeg er pæn, som der syntes at hun er pæn-

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at blive model og der er mange som fortæller mig at jeg er smuk, men nu er jeg blevet usikker på om jeg er pæn nok.

Svar: 

Kære du,

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå på dig at dit udseende og hvad andre tænker om det fylder meget for dig. Det er helt normalt, at man tænker meget over, hvordan man ser ud, når man er teenager. Der sker meget med kroppen, som udvikler sig meget i de år, så derfor er det noget de fleste tænker over. Derfor tror jeg også, det er vigtigt at huske på, at din veninde nok også går rundt og tænker det samme som dig. Vi har en vane med ofte at sammenligne os med andre - det er dog en svær opgave, da de fleste mennesker, især i teenageårene, er meget selvkritiske. Det er vigtigt at du husker på, at det at være pæn eller smuk ikke kun handler om udseende, men også om udstråling. Hvis man selv er glad for sit udseende, så vil andre også se det smukke, og det handler i høj grad også om, hvordan man er som person - hvis man er en god og glad person vil dette ofte stråle ud af dig. Det vigtigste at huske på er dog, at selvom udseendet selvfølgelig betyder meget, er det stadigvæk det indre der tæller mest.

Det lyder til, at der er mange omkring dig, der har fortalt dig at du er smuk. Det må være dejligt at få at vide, og jeg kan godt forstå, at det gør dig glad. "Pæn" kan være rigtig mange ting, så det er svært at svare på spørgsmålet om det er nok til at blive model. Når du kigger i bladene, lægger du så mærke til at det ikke kun betyder rigtig meget at modellerne har et smukt udseende, men at de også har en god udstråling? Det er nemlig mange ting, der spiller ind, når man skal være model, og udseende er faktisk ikke altid det vigtigste, men fx om man er god til at bruge sin krop og ansigt, og om man har det godt med sig selv betyder mindst ligeså meget.

Et helt konkret råd, hvis du ønsker at være model, er at tage kontakt til et modelbureau. De kan fortælle dig lidt om, hvordan man kommer i gang med det, og hvad man skal have fokus på for at være i modebranchen. Det er en god idé at snakke med dine forældre om det og have dem med i det fra starten. Så længe du er under 18 år, skal de f.eks. give tilladelse til at de billeder, der kan blive taget af dig, bliver brugt. Og da det er rigtig svært at blive model, så er det godt at have dine forældres støtte og opbakning.  

Held og lykke!

Mange hilsner
Stine

 

StineAs billede
Stine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program