Fitness

brevkassespørgsmål

Fitness

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 1 uge 3 dage siden

Jeg vil gerne begynde til fitness men de fleste steder skal man være fyldt 15 år. Jeg har så fundet et sted, hvor man godt kan begynde når man er 13 men jeg må ikke for min mor. Hun siger det ikke er sundt at begynde før man er mindst 15 og jeg kan ikke tilmelde mig uden at min mor skal godkende det. HJÆLP TAK.

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, dig og din mor er meget uenige om, hvornår du skal starte til fitness. Når du ikke kan starte uden at din mor godkender det, så vil jeg råde dig til at  se, on du kan tage en snak mere med hende og se, om hun er til at rokke. Hvis ikke må du prøve at være så tålmodig, du overhovedet kan og vente. Men jeg ved at det er rigtig træls at høre, når du har så meget lyst til at begynde. 

Jeg har en anden tanke til dig, som er, om du mon skal bruge ventetiden på at få trænet ude i naturen - selvom det ikke er præcist det samme, så er det nogle steder sat fitness-gear op i parker.  Hvis du tænker lidt kreativt, kan du stadig 'gå til fitness' bare på en lidt anden måde og måske lave øvelser, som din mor synes er okay. Måske ved du allerede hvor der er sådan et udendørs fitnessområde, og ellers kan du prøve at google din by eller kommunes navn, og 'udendørs fitnessområder' eller 'udendørs fitnessparker', og se om der findes noget tæt på dig.

Jeg håber du finder ud af en løsning, som virker for dig. 

Mvh Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program