hår

brevkassespørgsmål

hår

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Mit hår er halvlangt og tørt i næsten halvdelen af håret.. hvordan får jeg det blødt og lækkert uden at blive korthåret?

Svar: 

Hej med dig !

Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller. At undgå ens hår ser tørt ud og få det blødt, er noget som jeg tror de fleste piger med længere hår, tænker over. Det er også godt at få styr på, når man gerne vil holde sit lange eller halvlange hår pænt, undgå at det skal klippes og måske få det endnu længere.

Der findes nogle rigtig gode hårkure til tørt hår, der kan gøre det blødt og sundere at se på. Disse hårkure skal man f.eks. komme i håret 2-3 gange om ugen, efter man har vasket håret og har tørret det lidt med håndklædet. Hårkuren skal ofte sidde i  5- 10 minutter, gerne med et håndklæde om der varmer og fremmer effekten og så skal den skylles ud. Bagefter gør du bare, som du plejer med håret. De dage hvor man ikke bruger hårkuren efter hårvask, for det kan kræve lidt tid, skal man huske at komme balsam i. Det gør nemlig også håret blødere og nemmere at rede ud, så man ikke slider på det og får det til at se tørt og uglet ud.

Hvis man f.eks. går ind til en frisør og beder dem kigge på ens hår og lige vurdere det, kan de ofte ret hurtigt fortælle, hvilken hårpleje der ville være den bedste at investere i. Det kan man også købe hos dem uden at blive klippet. Dette kan være en lidt dyrere løsning, men ofte den mest effektive, da produkterne så også er bedre. Et alternativ som er billigere kunne være at finde hårkur og balsam i supermarkedet, de kan også bruges.  Jeg synes, du skal forsøge at finde hårprodukter, der indeholder så lidt kemikalier som muligt, fordi det ikke er sundt. Her tænker jeg f.eks. på parfume og parabener

Hvis håret stadig virker tørt, efter at du har brugt hårkuren, som man skal  i længere tid, kan man f.eks. også putte noget hårskum i der også samler hårene til lokker og gør det blødere. Man kan også bruge et glattejern, det kan ofte få håret til at se sundere ud. Man skal bare huske på, at glattejernet også slider på håret, og det derfor ikke bliver naturligt blødere og sundere af det.

Jeg håber, du kan bruge rådet, og at du får et dejligt blødt hår. Held og lykke med det.

Venlig hilsen

Louise.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program