Rygningggg
Rygningggg
Hejsa. Min søster fandt en pakke smøger i mit skab, og sagde det til min anden søster. De blev rigtig sure på mig og kaldte mig for luder osv. altså det kom som et chok, da jeg altid har troet at jeg er en god og sød pige. De sagde det så til mine forældre, og er du dum de blev sure, ærligt rigtig meget sure. Og jeg græd og græd, fordi jeg var så flov, fordi cigaretter ... sådan noget snakker jeg ikke med mine forældre, og de fik helt et chok og det var bare så akavaet og flovt, at jeg slet ikke kunne snakke med dem. Jeg tænker stadig på det og de glemmer det aldrig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre...
Hej med dig
Det er ikke sjovt, når ens forældre bliver skuffede eller vrede over noget man gør. Men det er nok noget af det som alle børn og unge oplever. Man kan næsten ikke undgå at komme til at gøre noget, som ens forældre ikke lige synes er super godt.
Jeg forstår ikke helt hvorfor dine søstre kalder dig for luder. Det synes jeg da både er helt urimeligt og rigtig dårlig stil. At ryge er nok ikke en særlig god idé, men det gør dig på ingen måder til hverken luder eller et dårligt menneske. Mon ikke de hårde ord kom fra dine søstre fordi de blev så chokerede?
Sådan tænker jeg også om dine forældres reaktion. Forældre vil jo som udgangspunkt "bare" det bedste for sine børn. Jeg tænker at de fleste, nok er enige om at rygning er møg usundt, og derfor vil mange forældre også blive kede af det, skuffede og måske også vrede, hvis deres børn begynder at ryge.
Jeg tænker ikke der er så meget andet at gøre, end at snakke med dine forældre om det. Om deres reaktion, og om dine valg i forhold til det her med rygningen. Det er ikke sikkert at I bliver enige om det her med rygning. Men I bliver nødt til at finde en god måde at komme videre fra det her "chock". I en familie, kommer man til at skuffe hinanden, gøre hinanden kede af det og gøre hinanden vrede. Men hvis man taler med hinanden om det, kan kærligheden til hinanden alligevel overvinde det meste.
I sådan en konflikt, som du oplever med dine forældre, er der sjældent en let løsning. Det tager tid at "finde hinanden" igen. Og dine forældre føler måske de slet ikke kender den her del af dig? Jeg tror det bedste du kan gøre er at være åben. Fortæl dem at du synes det er akavet efter den her oplevelse, og spørg hvad de tænker om det hele.
Selv om det er svært, er jeg sikker på at det, at tale om det, er den bedste vej til at gøre den her akavede følelse mindre.
Mange hilsner
Elisa