Hej Caroline! 

Mange tak for dit brev. I 2 år har du oplevet store psykiske omvæltninger i dit liv, hvilket jeg tror er skyld i det indre kaos du oplever nu. Når vi mennesker oplever mange psykiske omvæltninger i vores liv, kan vores krop reagere fx som du skriver med, søvnbesvær, røde plamager, depression, tristhed og vrede. Det er sådan set godt, at din krop reagerer, for det er et udtryk for, at den har brug for ro og nærvær til at kunne håndtere disse omvæltninger. Eller sagt på en anden måde din krop er din bedste ven, og nu fortæller den dig, at det er alt for meget. Det kan være svært at finde ud, hvad det så er, der er godt for dig og din krop lige nu. Måske du kan prøve at spørge dit hjerte, hvad vil det gerne? Hvor er du mest tryg henne, måske du kender en i familien, du er tryg sammen med og kan være lille sammen med. Det jeg læser i dit brev er, at nu skal du favnes i alt det her og bare få lov til at være lille Caroline, der er ked over alt det, der er sket i dit liv. 

Du skriver, du føler dig herre alene, det er derfor rigtig godt du skriver til brevkassen. Det er aldrig godt at føle sig helt alene, så er der også større chance for, at dine kropslige reaktioner (søvnbesvær, røde plamager, depression, tristhed m.m) vil køre i ring og blive værre. Jeg kan ikke svare på, om du har stress eller en depression, det kan din læge hjælpe dig med. Jeg mener, det er vigtigt, du får talt med din læge. Din læge kan også henvise dig til andre du kan tale med fx en psykolog. Du kan også tage kontakt til kræftenbekæmpelse, der har rådgivere du kan tale alene med eller i en gruppe for unge, som har mistet eller har en syg forældre. Børn, unge og sorg har også en gruppe for unge, der har en syg forældre. Måske din mor er blevet rask igen, du kan dog stadig have brug for at tale med nogen om den sorg at have en syg forældre. Rådgiverne i kræftensbekæmpelse eller Børn, unge og sorg vil finde det naturligt også at tale om de andre ting, der er sket i dit liv.

Du skriver, at din bedste og eneste veninde er en dårlig veninde, hvis det er den veninde, der prøvede, at begå selvmord kan det tænkes hun ikke er blevet helt sig selv igen. Du skriver du bliver presset og får røde plamager, når du laver matematikopgaver og diskuterer med din far. Og at du begynder at have fokus på din krop, som overvægtig. Jeg ved ikke om din krop er overvægtig. Men sagen er, at idet du føler dig herre alene, fordi dem du er blandt ikke forstår dig, da begynder alt det du i forvejen ikke synes er så rart at få et mere negativt fokus.

Jeg prøver at opsummerer, hvad jeg tror ville være godt for dig. Du har brug for omsorg og et rum, hvor du ikke føler du skal præstere. Du kan tale med din læge. Fortæl at det ikke er så let at tale med dine forældre lige nu. Du kan tage kontakt til Kræftensbekæmpelse eller Børn, unge og sorg. Det kan også være du fx har en farmor, tante eller nabo, du ved, det er trygt at være sammen med, som du vil prøve at dele dine tanker med. Eller måske har du en interesse fx sport eller noget kreativt, hvor du føler dig godt tilpas, måske du kan dyrke den lidt mere, da det kan give dig ro og pauser fra alle tankerne. Jeg ønsker for dig, at du finder en god vej i dit indre kaos. Du er allerede godt på vej, i det du har mod på at skrive herind.

Held og lykke

fra Anne-Sophie