Kære Mia,

Tak for dit brev! Hvor er det godt, at du skriver her ind, når der er noget, der er svært.

Du skriver, at du har fået dit første kys, men det lyder ikke til, at det var nogen rar oplevelse for dig. Når man ikke er blevet kysset før har man ofte en forventning om, at det vil være helt fantastisk. Man glæder sig til at prøve det, og forestiller sig, at det er med en, man virkelig godt kan lide. Desværre lyder det ikke til, at det er den oplevelse du har haft.

Et kys skal gerne være dejligt for begge parter. Og hvis det er med en man godt kan lide, kan det give et sug i maven og kilde over hele kroppen. Men det var ikke den oplevelse du havde. Du skriver, at der var en dreng, der gerne ville kysse dig, og du ikke turde sige nej, fordi du ikke vidste hvad du skulle sige. Og jo længere tid kysset stod på, jo mere ubehageligt fik du det. Det kys du har fået, har ikke været et dejligt kys. Det har ikke været nogen god oplevelse for dig. Den dreng, der har kysset dig, har overtrådt dine grænser. Du var ikke klar, og du havde egentlig ikke lyst, men han blev ved alligevel. Derfor fik du det også dårligere og dårligere, jo længere tid det stod på. Og derfor begyndte du at græde bagefter. Fordi det, der skulle være en dejlig oplevelse, blev en rigtig ubehagelig en, fordi det ikke foregik på en måde, hvor du havde det rart.

Når andre overskrider ens grænser, særligt når det handler om noget intimt, kan det føles voldsomt ubehageligt. Et kys er en meget sårbar situation, og derfor er det virkelig ikke rart, når nogen træder over ens grænser. Derfor er det også en helt naturlig reaktion du har haft. Jeg tænker også, at du måske fik det dårligt, fordi du gerne ville have sagt nej, men ikke fik det gjort. Og så skete kysset ligesom bare, selvom det var mod din vilje.

Når man står i en situation, ligesom den du har stået i, hvor en anden overskrider ens grænser, kan man godt opleve, at man ikke er i stand til at sige fra, selvom alt inde i en skriger, at man ikke har lyst. Det er helt normalt at opleve, at man på den måde bliver handlingslammet. Her er det vigtigt at huske på, at det altid er i orden, at sige nej, selvom det kan være svært. Hvis man kan mærke, at man er på vej ind i en situation, som man ikke har lyst til at være i, har man altid lov til at sige nej. Uanset hvad andre siger. Og hvis der er noget, der ikke føles rart, eller føles forkert, er det vigtigt at sige fra, så man passer bedst muligt på sig selv.

Jeg tror det bedste du kan gøre, for at lægge oplevelsen bag dig, er, at tale med nogen om det, der er sket. For det er tydeligt, at det fylder meget for dig. Og det er fuldt forståeligt, at det gør det. Måske har du en god veninde, du kan snakke med om det. Eller din mor eller far. Det betyder ikke så meget hvem det er. Det vigtigste er bare, at du får det fortalt til nogen, som du er tryg ved.

Jeg tænker også, at det kan være en god idé for dig, at tale med den dreng, der kyssede dig. Fortæl ham hvordan du oplevede det, og at det faktisk ikke var helt i orden det han gjorde. Ud fra det du skriver, lyder det ikke til, at han har gjort det for at gøre dig ondt. Men det var alligevel det, der skete. Og det tror jeg er vigtigt, at han får at vide. Og jeg tror det er vigtigt, at I får talt ud om det, og at I lytter til hinanden.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Mange hilsner,

Stine