Hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål af
Ubetydeligt
17 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på snart 18 år.

Da jeg var 8 år, var jeg udsat for en grov vildtægt. Jeg har gjort alt for at holde dette hemmeligt for alle.

Forige år startede jeg på uddannelse og i januar 2016 blev jeg påkørt på en løbetur, hvor føreren efterfølgende stiger, så naiv som jeg nu engang er, tænker jeg, at han vil hjælpe mig op, men i stedet griber han fat i mine håndled og sætter sig over mig. Her slikker han mig i hele ansigtet og befamler mig over hele kroppen. Episoden blev heldigvis afbrudt da en anden bil passerer. Dette er en kæmpe lussing i mit liv og dagen efter kan jeg slet ikke fungere. Jeg bryder sammen oppe i skolen og fortæller min lærer om episoden. Hun prøver at overtale mig til at snakke med politiet men jeg har ikke lyst, da jeg jo kan klare alting selv. Hun er forpligtet til det, og gør det bag min ryg. Det bliver meldt til politiet osv. 

Mille lang tid efter bliver læreteamet på min skole enige om, at jeg skal starte hos skolepsykologen. Han for prikket hul på mit utrolige dårlige forhold til min mor oh kontakter kommunen, her for jeg en ungekonsent. 

Hun ender med at gætte alle mine hemmeligheder, selv den fra jeg var 8. Jeg føler at hun ved ALT for meget. 

Vi har snakket i halvandet år nu, og jeg er så bange for at det snart slutter. Jeg har mange år benyttet det at skade mig selv til at komme ud med nogle af alle de følelser jeg ikke har kunne udtrykke med ord, men også for at føle noget. Jeg føler at jeg fortjener hvert enkelt ar og at der er alt for lidt. 

Jeg er begyndt at tænke rigtig meget på at tage mit liv, da alt ville være så meget nemmere. 

Jeg kan ikke leve et normalt liv. 

Jeg havde for nyligt en situation, hvor jeg var sammen med en fyr jeg var rigtig glad for, vi besluttede os for at skulle have sex. Men under hele samlejen, følte jeg slet ikke, at jeg var til stede. Det eneste jeg tænkte var, "hvornår han mon vsr færdig med at voldtage mig" selvom jeg gerne ville og jeg ikke sagde nej. Han har efterfølgende spurgt hvorfor jeg var så fraværende, men ved virkelig ikke hvad jeg skal svare, for jeg ved det ikke...

Hilsen mig som har været for meget igennem til at fungere

Svar: 

Kære du. 

Jeg vil gerne starte med at rose dig for, at du skriver til os herinde! Du har været igennem en hel masse forfærdelige ting i dit liv, og jeg kan godt forstå, hvorfor du synes, det hele er ret svært lige nu, og tanker om at gøre en ende på det virker som den bedste løsning lige nu. Men da du har skrevet til os, så tænker jeg, at du nok håber på at finde en anden løsning, så jeg håber, at du kan bruge mine tanker til forhåbentlig at få mod og håb på at fortsætte dit liv. 

Jeg fornemmer, at du er en pige, der rigtig gerne vil kunne klare sig selv, også selvom du har været udsat for ting, som ingen burde udsættes for, og i en rigtig ung alder. Selvom det er vigtigt at kunne klare sig selv og være selvstændig, så er der ingen mennesker, der kan komme igennem svære udfordringer helt alene. Og det er heller ikke meningen. Det er vigtigt at lade andre mennesker hjælpe os, når vi har brug for hjælp og støtte, og det er helt okay at indrømme, at man ikke kan det hele selv, og man har brug for hjælp til at komme igennem det svære. Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at slippe kontrollen helt og fortælle om dine hemmeligheder, og det, du har været igennem til andre, men jeg tror virkelig, at det er vigtigt, at du gør det, for at du kan få det godt. 

Det lyder til, at du har haft, og stadig har, nogle mennesker omkring dig, som bekymrer sig for dig og gerne vil dig det bedste. Selvom det ikke virker til, at du er så glad for, at din ungekonsulent ved alt for meget om dig, så ønsker du ikke, at jeres samtaler skal stoppe. Har du mon snakket med hende om, hvad det gør ved dig, at du føler, at hun ved alt om dig? Det kan måske være meget godt at snakke om, så du måske også selv bliver klogere på, hvad der skal til for, at du bliver tryg ved at dele dine svære tanker og oplevelser med andre. Det virker til, at I har haft et godt forløb sammen, og derfor tænker jeg også, at det nok er en meget god idé at snakke med hende om din bekymring for at jeres samtaler stopper. Hvis de stopper, fordi du bliver 18 år, så tænker jeg, at du kan snakke med hende om, hvilke muligheder du så har for at få en ny kontaktperson. På baggrund af det du har skrevet, så lyder det til at du generelt har haft gode oplevelser med at snakke med en anden, selvom det har været svært, så derfor er det måske noget du skal fortsætte med, hvis du nu ikke har mulighed for at fortsætte med din ungekonsulent. 

Dine tanker om at tage dit eget liv må være rigtig hårde at gå rundt med. Ofte er selvmordstanker ikke et reelt ønske om at dø, men fordi det er hårdere at leve, kan det virke som den bedste løsning. Måske er det også sådan du har det? Du skal vide, at der ALTID er et andet og bedre alternativ end selvmord. Det kan være svært at se, når man har rigtig ondt og ikke kan se meningen med livet. Men du ER vigtig, og du betyder noget for nogen! Husk det, når du får de svære tanker. Du kommer til at komme igennem det her, og vil være meget stærkere på den anden side. Hvis du ikke har nogen omkring dig, du kan snakke med, når du har de her tanker, så kan jeg anbefale dig at kontakte Livslinien, hvor du både kan chatte, ringe eller skrive. 

Du fortæller også, at du skader dig selv for at komme af med nogle af de svære følelser. Det virker til, at du har en rigtig god indsigt i, hvorfor du skader sig selv, for det kan nemlig være en måde at få alt den smerte ud på uden at bruge ord. Men selvom du føler, at du fortjener den smerte og dine ar, så tænker jeg lige det modsatte: Du fortjener at have det godt og have lyst til at leve dit liv, og det tror jeg ikke, at selvskade kan hjælpe med. Det kan være svært at stoppe med at skade sig selv, men fordi du godt ved, hvorfor du skader dig selv, så kan det være, at du kan prøve at arbejde på, hvordan du kan få den smerte ud på andre måder end ved at skade dig selv. Det er forskelligt, hvad der kan erstatte det. For nogle hjælper fysisk aktivitet, fx boksning eller styrketræning, det kan også være at musik eller gå en gåtur kan hjælpe på det. Men jeg tror, at du skal lave en aftale med dig selv om, at du vil prøve at gøre noget andet, når du får lyst til at skade dig selv. For du fortjener det ikke! 

Jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret og måske meget frustreret over den oplevelse du havde under sex. Men jeg tænker faktisk, at det er helt forståeligt, at du reagerede som du gjorde. Dine erfaringer med sex har indtil nu ikke været positive og har kun betydet smerte for dig, så derfor vil du og din krop nok helt instinktivt have svært ved at nyde det og være til stede. Men jeg tænker, at hvis det er en fyr, du er glad for og er tryg ved, så prøv at se, om du ikke kan fortælle ham, hvorfor du har svært ved det. Du behøver ikke fortælle ham alt, blot at du ikke har haft gode erfaringer med det, og du bliver nødt til at tage det stille og roligt. Så det bedste råd jeg kan give dig er at lytte til dig selv og din krop. Det kan også være, at du skal vente lidt med sex før du har fået det lidt bedre, men igen, lyt til hvad du har brug for.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og jeg håber virkelig at du får det bedre. Jeg håber, at du vil prøve at åbne dig lidt op for andre, om det så er en tæt veninde, fyren du ser, et familiemedlem, eller det fortsat er din ungekonsulent. Så længe du ikke går selv igennem den her svære tid. Du kan også altid kontakte os igen enten her eller i chatten, hvis du har brug for at snakke. 

De bedste hilsner 
Pernille. 

 

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program