Ked af det

brevkassespørgsmål

Ked af det

brevkassespørgsmål af
Lauge
9 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Hej jeg 9 år min mor død min far død jeg bor på børnehjem og har aflastning s familie jeg græder tit når jeg skal sove og jeg ked af det ind i nogen. Gange løber jeg ned til eN sø og kaste med sten i vandet eller sidder og tænker det svær snak med voksen om det ......

Svar: 

Kære Lauge

Det er altid svært at miste nogen man holder af, og det virker utrolig uretfærdigt at man skal miste sine forældre så tidligt. Det er derfor helt naturligt at du er ked af det og græder, og jeg tænker faktisk at det er rigtig godt at du kan give vise dine følelser på den måde.Som du selv siger, så kan det være rigtig svært at skulle forklare en voksen hvordan man har det. Nogle gange kan det være lettere at sige det til andre som har oplevet det samme. Kender du Børn, unge og sorg (https://bornungesorg.dk/)? De tilbyder muligheden for at du kan blive ringet op af en psykolog som er specialiseret indenfor sorg, og de har også sorggrupper til børn og unge, hvor man kan møde andre som har mistet. 

Jeg tænker også at det er rigtig godt at du er her på Cyberhus, fordi du, i vores chat, også kan øve dig i at sætte ord på det der gør ondt. Jo mere man øver, jo nemmere bliver det også at åbne op. Jeg håber også at du kan snakke med nogen på børnehjemmet eller måske de voksne i din aflastningsfamilie. De er der for at hjælpe dig, og hvis du nu ikke kan bruge ord, så kan det være du bare skal spørge om et kram. Et godt kram kan nogle gange hjælpe mere end man tror. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg sender dig en hel masse kærlighed og "cyber-kram".

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program