Hjælp!

brevkassespørgsmål

Hjælp!

brevkassespørgsmål af
Kathrine
16 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Jeg var til en fest i går, hvor jeg så bagefter lå hjemme i sengen med min kæreste. vi begynder at hygge lidt og røre lidt. Han begynder så at give mig finger, mens han havde sperm på hænderne.  Kan jeg godt have blevet gravid, hvis han har givet mig finger imens han har haft sperm på hænderne? han havde nemlig ingen kondom på og det var lige bagefter, at han var kommet...? 

 

 

Svar: 

Kære Kathrine.

Det er godt at høre at du er forsigtig og tænker dig om når det kommer til at undgå at blive gravid.

Jeg vil gerne besvare dit spørgsmål ved at forklare lidt om sæd og generel mulighed for at blive gravid.

Sædceller kan hvis de har de helt optimale betingelser overleve i op til 3 timer efter drengen er kommet udenfor skeden. Hvis sæden bliver tør plejer man at sige at sædcellerne er døde. Når først sædcellerne er kommet op i skeden/livmoderen kan de overleve i ca. 5 dage.

Jo flere sædceller der kommer op i skeden og jo længere op i skeden de kommer, jo større risiko/chance er der også for graviditet.

Hvis din kæreste har haft våd sæd på de fingre han har rørt dig med, og hvis fingrene har været oppe i skeden, er der en lille risiko for at du kan være blevet gravid. Risikoen for graviditet er dog MEGET MINDRE end hvis man har normal sex hvor drengen kommer oppe i pigens skede.

Jeg går ud fra det er over 5 dage siden at det skete, og at det derfor er for sent at købe en fortrydelsespille på apoteket? Dette vil ellers have været en mulighed for at undgå at blive gravid selvom man har haft ubeskyttet sex.

Hvis man har regelmæssig menstruation, kan man afvente og se om menstruationen kommer som den plejer. Hvis den udebliver skal man tage en graviditetstest. Hvis ens menstruation generelt er uregelmæssig kan man vente 4 uger og så tage en graviditetstest. Hvis den er negativ er man ikke gravid. Alternativt kan man gå til egen læge og blive kontrolleret.

Jeg vil slutte af med at sige, at du ikke behøver at være meget nervøs, da risikoen for at du kan være blevet gravid er meget lille. Men vær opmærksom på om din menstruation kommer som den plejer. Hvis denne ikke gør det, så tag en graviditets-test. Og så må du huske at sende kæresten ud og vaske hænder næste gang.

Mvh Christine

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program