Kære dig

Tak fordi du har skrevet til vores brevkasse. Ud fra hvad du beskriver, lyder det til at du oplever svære symptomer på stress, og det er helt forståeligt at det fylder meget. De fleste af os har prøvet at være stressede i kortere eller længere perioder, og symptomerne kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan f.eks. være ved fysiske symptomer som ondt i maven, hovedpine eller anspændthed, psykiske symptomer som tristhed, mangel på interesse i hverdagen, og det kan være adfærdsmæssige symptomer som søvnbesvær. Symptomerne kan komme enkeltvist og de kan, ligesom i dit tilfælde, komme flere ad gangen. Uanset hvad, så er symptomerne signaler fra kroppen, der skal fortælle os at der er noget galt og at vi bør gøre noget.

Nogle af symptomerne betyder mere end andre. Indre uro, irritabilitet, ubeslutsomhed og rastløshed kender de fleste til, når vi bliver pressede i hverdagen. De symptomer vil ofte forsvinde når man oplever at det hele "kører" igen. Nogle gange kan det være nødvendigt at stoppe op og ændre på de ting der stresser os lige nu. Hvis man derimod oplever mere vedvarende og sværere symptomer, ligesom du beskriver, så er det et meget stærkt signal om at der skal gøres noget. De symptomer vil ofte påvirke os på en sådan måde at det bliver sværere og sværere at komme oven på igen. Det kommer til at køre i cirkel på en måde, hvor stress symptomerne bliver værre og dermed gør stressen større, og den gør symptomerne endnu stærkere. Så det kan på den måde meget hurtigt blive meget svært at overskue hvordan man gør noget ved symptomerne. På dit brev lyder det til at du sidder fast i sådan en cirkel, hvor din søvnløshed, din tristhed (være tæt på at bryde sammen hele tiden) og din manglende interesse i ting som tidligere interesserede dig er med til at forstærke din bekymring om hvad der skal ske i fremtiden - og din bekymring for fremtiden vil på samme måde forstærke dine symptomer. Du skriver ikke præcist hvor længe du har haft det sådan her, men det lyder til at det har stået på i mere end 14 dage, og det begynder derfor at blive mere alvorligt. 

I langt de fleste tilfælde vil man anbefale at man snakker med sin familie eller venner om det man oplever, fordi det er vigtigt at de mennesker som er omkring dig ikke kommer til at belaste dig yderligere, og i stedet kan hjælpe og støtte dig med at komme ovenpå igen. Du skriver at du ikke føler at du kan snakke med din mor om det, fordi du oplever at hun ikke ser eller lytter til dig. For rigtig mange mennesker kan det være virkelig svært at forholde sig til andres smerte, fordi man kun ønsker at de har det godt, og fordi at der som ofte ikke er en nem løsning på problemet. Mødre vil rigtig gerne hjælpe deres børn, og ønsker ikke at de oplever smerte, men samtidig så kan det betyde at de har svært ved at rumme det svære uden at forsøge at løse det. I din situation har du måske mere brug for en som lytter til dig og som kan rumme dine bekymringer, dine tanker, din ked-af-det-hed og din frustration, uden at prøve på at finde en løsning, og her er det ikke sikkert at din mor skal være den person mere. Og det er helt okay! Der er andre muligheder som du kan afprøve. 

Snak med lægen - selvom det vil være svært for dig at snakke med din læge, så vil han/hun kunne hjælpe dig med at finde ud af hvad der er det mest hensigtsmæssige i situationen. Han/hun kan vejlede om hvordan dine symptomerne kan håndteres, og hvordan du får en bedre nattesøvn. Det er også muligt at lægen kan give dig en henvisning til en psykolog, og jeg vil mene at det i dit tilfælde, ville være en rigtig god idé. Hos psykologen er du garanteret en person som lytter til dig og som kan rumme det svære. For at få en henvisning til psykolog af lægen, er det vigtigt at du er helt ærlig om dine symptomer og hvor længe det har stået på. Nogle gange kommer vi til at underdrive vores smerte (fordi vi ikke vil virke svage), men så kan det være at lægen mener at dine symptomer er mindre alvorlige end de er. Det kan være en god idé at skrive en liste over hvad du oplever - også at du ikke længere interesserer dig for de ting som tidligere betød noget (venner osv.), din søvnbesvær og alle de andre symptomer som du oplever. Husk også at nævne for lægen at du har rigtig svært ved at snakke om de her ting, og at det er derfor at du f.eks. har taget en liste eller et brev med (som du læser højt). Din læge og din psykolog har tavshedspligt, hvilket betyder at alt hvad du fortæller ham/hende forbliver mellem jer, og hverken din mor eller søster vil få noget af vide. 

Få hjælp af en studievejleder - jeg har valgt at tage den her mulighed med, fordi det lyder til at mange af dine bekymringer og tanker kredser om dit valg af uddannelse og en frygt for hvad fremtiden bringer. På UG.dk kan du snakke med en studievejleder gennem chat, og du kan få rådgivning til hvilke muligheder der er, og måske blive klogere på hvilken vej du ønsker at gå. Studievejlederne snakker med rigtig mange unge som er bekymrede over deres fremtid, deres studie og hvordan de skal leve op til deres egne forventninger, og de kan hjælpe dig med at få et bedre overblik - samt måske et start og slut sted. På dit brev lyder det til at alting lige nu er meget kaotisk, og at du har svært ved at finde en retning.

Rådgivning - Den her mulighed er lidt en blanding af de to andre, fordi den handler om at du kan opsøge både online og offline rådgivning. Ligesom du har skrevet ind til vores brevkasse her på Cyberhus, kan du få mere direkte personlig rådgivning i vores chat. Foruden chatten her på Cyberhus er der også Børnetelefonen, Girltalk, og Headspace. Headspace har også fysiske afdelinger, hvor du kan komme ind til dem og få gratis og anonym rådgivning. Din kommune har også et tilbud om åben rådgivning (det skal de have), og du kan finde det ved at googlesøge på åben rådgivning "indsæt kommunenavn". Der vil ofte være et telefonnummer eller en mailadresse tilknyttet, så du kan skrive eller ringe først. Alle rådgivningsinstanser har tavshedspligt, så igen er det et trygt rum hvor du kan snakke om de ting der fylder. 

Som jeg nævnte i starten, så er det rigtig vigtigt at man snakker med nogen/deler sine tanker med andre, når man har det svært, og jeg håber virkelig at du vil have lyst til at tage kontakt til enten din læge, en studievejleder, en rådgiver, dine familie eller en ven/veninde. Stress kan, hvis det udvikler sig, blive til depression, så derfor er det altid vigtigt at tage sine stress symptomer meget alvorligt.

Du skriver at du tidligere har kunne snakke med din mor om alting, men at hun nu kun ser din søster. Fordi I tidligere har haft en godt forhold, vil jeg, som sagt, anbefale dig at prøve på at snakke med hende først. Her kan du måske også bruge ideen med at skrive et brev eller en liste, og jeg synes også at det er vigtigt at du fortæller hende om at det presser dig endnu mere at hun kun snakker om din søster og din søster succeser.

På dit brev lyder det til at du oplever at du skal leve op til en masse forventninger som er ved at overvælde dig og ødelægge dig. Ved at skriver herind til os, viser du at du er i stand til at se at det ikke er sundt for dig, og du har derfor taget de første skridt på vejen til at få det bedre. Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig med at tage de næste skridt, og at du til sidst kan finde hen til et sted hvor du har det godt igen - uanset om du tager en uddannelse eller om du lader være.

Husk at du altid er meget velkommen til at skrive til os igen eller besøge vores chat.

Kærlig hilsen

Signe