Hej med dig,

Jeg kan sagtens forstå dine tanker. Det er så vigtigt at man kan føle sig tryg ved, at den person man snakker med er professionel og god. Især fordi det ofte er sådan, at det man opsøger en terapeut med er svære ting, som betyder nogt for en. Det lyder til, at du ikke er helt sikker på om den terapeut du har prøvet i dag lever op til dine forventninger. Det er tanker og følelser, som jeg synes du skal tage seriøst. Hvis man vil have noget ud at de snakke man har med sin terapeut, så er det nødvendigt, at man har en god kontakt med personen, der sidder overfor. Jeg synes derfor det er super godt, at du tør stille spørgsmålstegn ved måden hun gør tingene på og er kritisk overfor om det er noget der fungerer for dig. Når det er sagt, så synes jeg samtidig, at det er rigtig godt at høre, at du giver det en chance til. Det kan jo nogle gange tage noget tid at lære hinanden at kende og mærke efter hvad der fungerer for jer. Det kan også være det bliver helt anderledes næste gang.

Det er meget forskelligt fra terapeut til terapeut hvor meget de inddrager dem selv i samtalen. Nogle snakker slet ikke om dem selv eller noget privat, mens andre fortæller en del om dem selv. Der kan være mange grunde til at din terapeut har valgt at inddrage hende selv så meget som hun gør. For mig lyder det til, at hun har forsøgt at åbne op for at I to kan have et fælles rum hvor I kan snakke om alt, også de ting der gør ondt, men at det måske næsten har virket modsat for dig, fordi det at hun har åbnet op for en masse private ting og giver dig et knus til sidst, faktisk nærmere gør at du ikke har lyst til at snakke med hende om noget af det som fylder for dig. Det er jo rigtig ærgerligt hvis det er sådan du har det. Jeg kan ikke vide om det er grunden til at hun valgte at fortælle om nogle private ting, for det ved kun hun, men måske kunne det være noget du snakkede med hende om? Du kunne for eksempel fortælle hende, at det er noget der optager dig og som du undrer dig over. Det er fuldstændig op til dig om det er noget du vil gøre, men det kunne måske være en måde for jer at finde ud af om I kan samarbejde fremover.

Hvis du vælger at stoppe samarbejdet, så synes jeg du skal vide at det er helt i orden. Alle mennesker er forskellige og hvad der fungerer for nogle, fungerer måske ikke for dig. Hvis det er sådan det er, så er det måske bedst for jer begge at du finder en anden terapeut, som passer bedre til dine forventninger. Jeg synes det er helt fair at sige fra og sige stop, hvis man kan mærke at det ikke fungerer for en. For som du også selv skriver, så skal jeres snakke jo omhandle dig, og derfor er det helt i orden at du siger fra, hvis du kan mærke, at det at hun inddrager sig selv på den måde ikke hjælper dig i de problemer, tanker og følelser, som fylder hos dig.

Jeg ved godt, at du spørger mig direkte hvad jeg synes, men jeg håber at det er helt klart for dig, at jeg synes det er helt op til dig hvad der skal ske. Relationen mellem din terapeut og dig er jo egentlig en underlig relation, fordi den kræver så meget tillid, men samtidig er noget du har "købt". Hvis du forstår? Det betyder også, at det er fuldstændig dig der bestemmer om det skal fortsætte eller ej. Det kan selvfølgelig være svært at vurdere, men jeg vil råde dig til at give det en chance til (som du selv foreslår) og mærke efter efter den gang om dine bekymringer og tanker stadig er der, og om det vil gøre det svært at fortsætte.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen,

Astrid