Bange for at blive kærester..
brevkassespørgsmål
Bange for at blive kærester..
Hej
Jeg har en bedsteven og vi har flirtet i lige så lang tid som jeg kan huske, men uden at det er blevet til noget.
Men så her for 5 dage siden endte vi med at kysse inde på mit værelse, og så igen udenfor da han skulle hjem
Men så i forgårs ovre i vores by's ungdomsklub, sad han med en af pigerne fra min parellel klasse på skødet, de holdte i hånd og lavede "lady og vagabonden" med et tyggegummi, de kyssede ikke, men alligevel.. Vi kyssede senere den aften..
Ham fyren har sagt flere gang at han rigtig godt kan lide mig, og jeg tror jeg er ved at få følelser for ham, men han har også haft en anden kæreste her for 2-3 måneder siden hvor at han stadigvæk holdte i hånd med mig..
Så jeg er bange for at hvis jeg bliver kærester med min bedsteven, at han så ender med at såre mig, for jeg bliver ikke bare sådan lige forelsket og jeg holder virkelig meget af min bedsteven
men hvis jeg tager chancen kan jeg jo ende op med et sårede hjerte, uden kæreste og uden min allerbedste ven..
Skal jeg tage chancen og stole på ham fyren? Eller skal jeg bare droppe det helt??
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du er lidt forvirret, og nervøs for at binde dig til ham.
Det lyder som om du er ved at udvikle stærkere følelser for ham, og derfor er det nok også meget godt at blive mere afklaret omkring hvor jeres forhold skal hen.
Du har helt ret i at du risikerer at få nogle følelser i klemme, hvis du kaster dig ud i noget med ham. Men den risiko tænker jeg altid der er, når man viser sine følelser og giver et forhold en chance.
Man kan selvfølgelig prøve at "fjerne" så mange af de mulige udfordringer som muligt. Jeg tænker at den bedste måde, at gøre det er ved at være ærlig overfor sig selv, og den man har følelser for. Fortæl ham hvad du føler for ham, og fortæl ham hvad du forventer af ham, hvis I skal være mere end venner.
Det lyder som om du er meget i tvivl om han kunne finde på at være sammen med andre. Det lyder som om at det i hvert fald ikke er noget du vil acceptere. Det tænker jeg du skal sige direkte til ham. Fortæl ham at du kan mærke, at I er ved at rykke jeres forhold fra et venskab til noget andet, og at du har brug for at I får snakket om hvad det er der sker.
På den måde kan du måske blive lidt klogere på om I forventer det samme af jeres forhold. Og så kan du måske bedre træffe en belsutning om hvad du skal gøre. Om I "bare" skal forblive venner, eller om du skal tage chancen, og gå med de her følelser som er ved at opstå.
Gode hilsner
Niels-Christian
Relateret indhold
Jeg vil virkelig gerne løbe igen.
kære cyberhus!
jeg er en pige på 14 år og jeg skal snart til at løbe igen, men jeg er bare begyndt at tænke På om mab taber sig meget af det? Jeg vil for alt i verden ikke tabe mig, kun tage på, da jeg i forvejen er meget meget tynd og spinkel. Jeg har læst nogle steder at man kan tabe...
Mai har svaret på dette spørgsmål
0
Plejeforældre
Hej Jeg har boet i plejefamilie, siden jeg var 2 år. Min mor har været meget syg dengang. Der var ingen til at passe mig, men så kom nogle søde forældre og adopterede mig. Min storebror er flyttet hjem til min mor, så jeg bor ikke sammen med ham mere. Det har givet mig en masse problemer. Jeg...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Overbeskyttende mor?
Hej,
Jeg er 18 år gammel og bor stadig hjemme. Har en rigtig god veninde som bor i Kolding og hende ville jeg rigtig gerne hen og besøge i oktober måned.
Mit problem er så bare at min mor er så overbeskyttende og ikke vil sige ja. Det er så irriterende når jeg er 18 år gammel og er...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
