Nye venner?

brevkassespørgsmål

Nye venner?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 4 dage siden

Jeg har i noget tid gået og tænkt over, om jeg burde prøve at få nogle nye venner. Jeg har i næsten 2 år nu, gået sammen med 2 piger. Jeg var super glad for vores venskab i starten, siden at jeg ikke havde så mange venner. 
Men nu synes jeg at det er ved, at være lidt "kedeligt" når vi er sammen.. Fx. andre piger i min klasse, de løber rundt og fjoller, hygger, griner osv. 
Og så er der mig, med mine 2 veninder som typisk bare sidder i et hjørne på vores mobiler. Jo, vi får self. også udviklet et par samtaler og grineflip noglegange, men desværre sker det mindre og mindre. 

Jeg er ved at være lidt træt af det, og jeg snakker i forvejen rimelig godt med de andre piger i klassen, så har tænkt på at gå lidt mere sammen med dem.. 
Jeg frygter bare, at når jeg så "forlader" de 2 andre, at jeg til sidst vil ende uden venner igen. Havde engang en lang, lang periode uden venner i klassen, og det var sgu ikke sjovt.. Så er bange for, at de piger som jeg planlægger at snakke mere med, ikke vil have mig med i deres "squad" og så står jeg jo uden venner igen.

Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Jeg forstår dine overvejelser og tror der er mange, som også nogle gange er bekymret for at blive afvist. Så det er helt naturligt, at man kan være lidt nervøs, når man forsøger at snakke med nogle man ikke er vant til at snakke med. For vil de nu synes jeg er sød, og vil de snakke med mig? sådanne tanker kan man godt bliver overrumplet af. Men hvis du husker på bare at være sig selv og gøre hvad, der falder dig naturligt, tror jeg nok det skal gå for dig. Man kan ikke regne med at alle kan lide én, men det er nu engang rarest for én selv og andre hvis man er troværdig mod sin egen person og er sig selv. 

Du skriver, at du er bange for at du ender med ikke at have nogle venner. Jeg tænker, at du jo stadig kan holde fast i dine to veninder, som du har nu? På den måde, kan det være det bliver lidt mindre skræmmende for dig også at snakke med den anden gruppe? Selvom du har lyst til at gå lidt med de andre piger, behøves du ikke at droppe dine "gamle" veninder? Jeg tænker ikke der er nogen grund til at lave et tydeilgt "brud" med dem. Du kan måske istedet gå til det med en tanke om, at du OGSÅ vil snakke med den anden gruppe. På den måde kan du ende med at få nogle nye venner og samtidig have de andre, som du også kan snakke med. 

ift. dine "gamle" veninder tænker jeg, at det også er naturligt at man i venskaber kan komme til at kede sig lidt i perioder. Nogle gange kræver det måske bare at én hanker lidt op i sig selv og de andre. Det kunne være i havde brug for lige at tage en snak og måske lave noget andet i frikvarterene? Måske kan du tage et spil med eller en anden ide, som i kan bruge tiden på? Det kan være der er mulighed for at live lidt op i venskabet med lidt ekstra initiativ? 

Jeg håber at du kunne bruge mit svar, ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen!

De bedste hilsner Maria 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program