Drengene udstøder mig
Drengene udstøder mig
hej jeg er 13(snart 14;) jeg er en drengepige 100p, og det er jeg ok med. Det er bare sådan at drenge i min vennegruppe er begyndt at udstøde mig. vi hænger aldrig ud sammen mere, eller det vil sig, jeg er aldrig inviteret mere:( det gør mig sgu lidt sur og ked af det. Det har stået på i et halvt års tid eller lign. Og er ved at være lidt træt af det.
og ja jeg HAR prøvet mig hos pigerne, men det gik ikke sådan skide godt, så nu er jeg alene. Pigerne har ingen interesse i at blive venner med mig og omvendt. Jeg kan mærke jeg er ved at blive en smule indelukket. Hvad gør jeg?
Mine forældre og lærer har også kommenteret på min ensomhed, men desværre ikke på den måde jeg havde håbet. Mine lærer har sagt at det er noget jeg forestiller mig og at jeg har masser af venner. Og mine forældre siger det samme. Det fik mig ikke til at føle bedre tværtimod fik det mig til at føle mig lettere sindsyg. Hvad fanden skal jeg gøre, hjælp miiig!!???
Kære du
Jeg vil gerne starte med at sige at ensomhed overhovedet ikke har noget med antallet af venner at gøre. At føle sig ensom, handler om at have mennesker omkring sig som man føler man kan være sig selv sammen med. Derfor er der masser af mennesker der føler sig ensomme selvom de har mange venner. For hvis man ikke føler man kan vise sig selv helt som man er overfor de venner man har...ja, så kan man let komme til at føle sig alene og ensom. Måske har du det sådan når du er sammen med pigerne. Måske føler du ikke du er helt dig selv fordi, du sammen med pigerne laver og snakker om ting der er langt fra det du føler mest for?
Jeg vil også sige at ensomhed er noget langt de fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Netop fordi vi alle kan have perioder hvor vi går med tanker og følelser som vi synes er for svære at dele med andre...også selv om vi har gode venner og en skøn familie, kan man føle sig ensom med nogle bestemte følelser og tanker.
Måske kunne du overveje at snakke med dine forældre igen, og forklare at det her ikke er "bare", men at det faktisk er et reelt problem.
I forhold til drengene som du tidligere har været tætte med, tænker jeg at det kan være puberteten der gør en forskel her. Drengene er lige nu på vej ind i puberteten, og det kan godt være med til at ændre den måde de tænker om dig. Før var du bare en af "drengene" og det var der ikke noget unaturligt i. Med alle hormonerne der vælter rundt i kroppen når man kommer i puberteten, nysgerrighed på kroppens udvikling og ens egen seksualitet kan det være at flere af drengene pludselig synes det er akavet at være så tæt med en pige? Jeg ved ikke om du har konfronteret nogen af dem direkte. Måske kunne du overveje det? Ham eller dem du plejede at være mest tæt med. Sig til dem at du jo stadig bare er dig, og at du savner at hænge ud med drengene, og at selv om at I er blevet ældre vil du gerne stadig være venner og være "en af drengene" og at du savner at blive inviteret.
Måske bliver du ikke inviteret fordi de tænker du nok ikke har lyst mere? Det kan også være at de snakker om piger og andre ting som de synes vil være mærkeligt hvis du var med til. Men så kunne det jo være du kunne være sammen med drengene om nogle ting, så det ikke er hver eneste gang du bliver valgt fra?
Prøv at snakke med dine forældre igen og gør det tydeligt at det her er et problem. Du føler dig faktisk alene selv om du har masser af mennesker omkring dig.
Og prøv at konfrontere drengene. Sig til dem at du savner at blive inviteret, og om I ikke skal lave et eller andet sammen.
Mange hilsner
Niels-Christian