Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej jeg er en dreng på ca. 13 1/2 år. mig og min kæreste har været sammen i 2 måneder og vi har begge haft lyst til at prøve sex. Så her den anden dag gjorde vi det så. Men der var lidt problemer da jeg ikke kunne trænge ind i hende. Jeg ved godt i forvejen at hun er meget stram. Jeg var heller ikke helt stiv. det jeg så bekymrer mig over er at jeg ikke kunne trænge ind i hende pga. Enten Min størrelse af pik ( skal lige siges at min er omkring de 10-12cm), at jeg ikke var hård nok, eller at hun var for stram. Og hvis det har noget at gøre med at jeg ikke var hård nok, kan det så have noget at gøre med min alder? Og er 10-12cm for kort til sammenleje?  Pls svar hurtigst muligt.

Svar: 

Hej med dig

Godt du skriver når der er noget du er i tvivl om. Sex kan godt være lidt af en udfordring i starten og der er mange ting man jo ikke bare ved automatisk. 

Ud fra det du beskriver tænker jeg at problemet har været at du ikke var helt stiv. Pigens skede kan udvide sig rigtig meget så der er helt sikkert god plads til at du kan trænge ind. Men det kræver at du er helt stiv, og hvis du ikke var det tænker jeg som sagt at det var det der er årsagen til at I oplevede problemer. 10-12 cm er indenfor det man kalder en helt almindelig penis størrelse så det har ikke haft nogen betydning. 

At den ikke var helt stiv kan måske godt have lidt at gøre med din alder. Ikke fordi den ikke kan blive stiv i din alder for det kan den godt. Men jo yngre man er jo mere nervøs/spændt er man måske og det kan sagtens betyde at penisen ikke kan blive ordentlig stiv.
Hvis I bestemmer jer for at prøve igen synes jeg I skal aftale at det er vigtigt at I tager det helt stille og roligt. Prøv at lade være med at tænke for meget på at det skal lykkes, for så kan man også blive for spændt...og så bliver den måske ikke helt stiv igen. Tag det i stedet stille og roligt. Kys, nus og kæl med hinanden. Jo mere I prøver at fokusere på hvor dejligt det føles jo mindre ernergi bruger hjernen på at tænke på om det nu går som det skal...og så er chancen for at det hele bare virker som man gerne vil have det til meget større. 

En anden mulighed er selvfølgelig at I bliver enige om lige at vente lidt tid inden I prøver igen. Livet er langt og der er tid til MASSER af sex, så der er ingen grund til at skynde sig hvis man ikke her helt klar. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program