Hej med dig 

Først og fremmest flot, at du endte med at sige fra over for din veninde. Du havde ikke lyst til at sidde tæt på de drenge, så det er flot at du stod ved din mening og handlede på det. Det kræver noget mod, som du har vist, at du har. Jeg forstår samtidig godt, at du har nogle blandende følelser omkring din veninde, fordi du lyder til at have regnet hende som en god veninde, men at hun lige nu skuffer dig ved at opføre sig anderledes, end du forventer. 

Der er jo den mulighed at snakke med hende, men det har du allerede prøvet, skriver du. Jeg synes du har handlet fornuftigt ved at fortælle hende lige ud, hvordan du havde det med den måde, hun behandler dig på. For hende kan det selvfølgelig være hårdt og svært at tage imod kritik på den måde, men det retfærdiggører stadig ikke den måde hun har bagtalt dig på. At fortæller dårlige ting om dig til klassen, viser derfor mere end hende og meget lidt om dig. Jeg forstår dog godt, at det kan være svært for dig, at stå i den her situation, hvor hun har forsøgt at vende klassen mod dig. Det bedste vi kan håbe på for dig er derfor, at de i din klasse, der er det værd, efterhånden vil finde ud af, at hendes udtalelser er ren fantasi. Det er dog ikke noget vi kan vide med sikkerhed, at klassen finder ud af "sandheden". Men måske er det heller ikke så vigtigt? Måske er det nærmere vigtigt for dig, at de venner i klassen, som du bruger din tid med kan lide dig, som den du er? Det kan godt være, at det tager lidt tid at komme igennem den her svære periode, men jeg tror, at du med tiden vil være stolt over at du ikke som M handler overilet, men istedet viser tålmodighed.  

Jeg tror næsten alle oplever både at miste venner og få nye venner gennem livet. Så selvom M har været en rigtig god veninde i 5 år kan det sagtens være, at du nu er ved at finde ud af, hvem der virkelig er din ven. Men som du skriver kan det hele dog også være en misforståelse og hun kan havde følt sig presset og derfor opført sig som hun har gjort. Modsat kan det også være at M, faktisk ikke er den kamp værd. Det kan være, at hun faktisk har opført sig så dårligt, at du ikke længere har lysten til at være så meget sammen med hende. Men jeg forstår godt, det kan være svært at give slip på en veninde gennem mange år. Du skriver dog, at der er andre piger i klassen som du snakker godt med. Eftersom du lige er blevet rigtig skuffet over M og hun ikke har behandlet dig godt kunne du overveje, om det er sammen med de andre piger i klassen du har det bedre. Når du overvejer hvorvidt venskabet er værd at kæmpe for kan du evt. tænke over, hvorvidt du bliver glad af at være sammen med M eller om du samlet set faktisk ender med at blive mere såret og ked af det pga. hende. På den måde kan du måske finde frem til om det er værd at kæmpe for jeres venskab. Hvis det viser sig, du ikke har lysten til, at I skal tilbage som gode veninder, kan du jo ganske naturligt søge mere over til de andre piger i klassen og på den måde stille og roligt finde ud af om du har det bedre her. Det er ikke ens betydende med at du "fryser" hende ude, men måske mere, at du ikke har behovet for kun at være sammen med M. 

Selvom det kan være hårdt i situationen, så er det faktisk helt naturligt, at man ikke forbliver venner med de personer, som man altid og i lang tid har været venner med. Det kan ofte føles lidt usikkert og gøre en utryg, når der sker sådan nogle ændringer, fordi det nu betyder, at du skal tænke over hvem du så vil bruge din tid på. Omvendt kan det også være et vendepunkt, som gør at du bliver mere bevidst om hvad du synes er vigtigt for et venskab og måske en måde hvorpå du får nye gode venner i klassen. 

De bedste hilsner Maria