Kan ikke komme ind

brevkassespørgsmål

Kan ikke komme ind

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 6 måneder siden

Hej 

Jeg kunne ikke kommer ind i min kæreste der vi skulle have sex, hun siger selv hun er for  stram og at min penis er for stor. Hvordan fixer man lige det. Min pik var dog ikke helt og derfor llidt kan det være derfor?

Svar: 

Hej med dig

Dejligt at du skriver herind. Der kan være flere grunde til, at du har oplevet ikke at kunne trænge ind i din kæreste, da I skulle have sex. At din penis er stor, og at hun er stram kan betyde, at I skal bruge længere tid på forspil og andre ting. Men det er bestemt ikke umuligt, da skeden er eftergivelig, og vil forme sig efter din penis. Jeg vil lige komme med nogle forslag, som forhåbentlig kan fikse det - så dig og din kæreste kan have sex, uden at det gør ondt. Lidt ømhed ved sex er dog helt normalt, men der kan gøres meget for, at I begge får en god oplevelse med det.

Det er vigtigt, at din kæreste er våd, så der ikke er modstand, når du trænger ind i hende. Her kan du bruge glidecreme eller spyt. Du kan også starte med at bruge fingrene og på den måde gradvist udvide din kærestes skede, inden du trænger op i hende. Her kan du først tage en finger op i hende, dernæst 2 og måske tre, så hun langsomt udvider sig. Det kan også være en idé at have et langt forspil. Et ekstra langt forspil kan være med til, at din kæreste slapper mere af. Det kan godt være, at hun (måske ubevidst) spænder i underlivet, måske fordi hun forventer, at det vil gøre ondt - hvis det er den erfaring, hun har med sig, fra da I prøvede tidligere. Derudover kan I forsøge jer med forskellige stillinger, som er bedst for jer.

Jeg er lidt usikker på, hvad du mener, men jeg har tolket det sådan, at din penis ikke var helt stiv, og derfor havde du lidt svært ved at trænge ind i din kæreste? Det vil være noget lettere for dig at trænge ind, hvis du er helt stiv. Så ja, det kan også være, at det havde noget med det at gøre. Der kan være flere grunde til, at din penis ikke var helt stiv. Igen tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at I begge forsøger at slappe mest muligt af. Det kunne måske godt lyde som om, at I ikke har haft sex før? Jeg tænker, at det vil være helt naturligt, hvis der er noget præstationsangst, når det er første gang. Fordi man selvfølgelig gerne vil have, at det bliver godt. Hvis det er det, der er på spil, vil problemet formentlig forsvinde helt af jer selv, når I lærer hinanden bedre at kende og er mere afslappede omkring det. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :)
Held og lykke med det. 

Venlig hilsen Pernille

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program