Kære du 

Jeg kan forstå ud fra dit brev, at der er to ting, som du er meget frustreret over: At du bliver hurtigt forelsket, og at du er blevet forelsket i en fyr, som skal flytte. Jeg kan godt forstå, at begge dele må være ret forvirrende. At være forelsket kan både være den dejligste følelse i verden, men det kan også være helt uudholdeligt og meget forvirrende, som du oplever nu. 

Du skriver flere gange i dit brev, at du føler dig dum, fordi du hurtigt bliver forelsket. Men jeg er sikker på, at du ikke er den eneste som har det sådan. Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår man bliver forelsket, og nogen har kun prøvet det få gange og andre har prøvet det mange gange. Og selvom du er ung, så kan man godt opleve at blive forelsket. Jeg tænker egentlig, at det er netop når man er ung, at man kan opleve det, og som i dit tilfælde, flere gange. Det kan være svært altid at kontrollere ens følelser, særligt når det kommer til forelskelse. Men det er helt almindeligt at blive irriteret på sig selv over, hvorfor man bliver forelsket, som du også skriver, fordi at det kan virke til, at man sparer sig selv for nogle sorger og frustrationer ved at lade være. 

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret over, at du er blevet forelsket i ham her fyren, nu hvor du først synes, at han var grim og ikke var så vild med hans personlighed. Det er ikke altid let at gennemskue, horfor man lige netop forelsker sig i en bestemt person, men vi bestemmer ikke over, hvem vi bliver forelsket i, så selvom det selvfølgelig er uheldigt, at du er blevet forelsket i en fyr, der skal flytte, så synes jeg ikke, at du er dum på grund af det. Ofte så er det først når man mister noget, at man finder ud af hvor glad man egentlig er for det. Så ved at han flytter, går det måske op for dig, at du egentlig er lidt betaget af ham eller faktisk vil savne ham? Tanker som du måske ikke har haft inden du fandt ud af, at han flyttede. 

Jeg tænker på, om du har overvejet at fortælle ham, at du vil savne ham når han flytter og måske spørge ham, om han vil være med til at holde kontakten? Det kan være, at det vil være en måde, hvor det vil være nemmere for dig at håndtere hans flytning, hvis du ved, at I holder kontakten. Hvis du ikke har lyst til at spørge ham, så kan du måske se om han har Facebook, og hvis I ikke er venner i forvejen, så kan du måske ansøge ham og skrive en besked til ham der? Selvom det er svært lige nu, så er jeg sikker på, at det bliver bedre med tiden. Men samtidig tænker jeg også, at du skal lade dig selv være lidt ked af det over at han flytter. Jeg tænker, at det nok kan føles meget værre, hvis du ikke giver dig selv lov til at være forelsket i ham, men i stedet bliver frustreret over dig selv. Et sidste råd jeg vil give dig er, at hvis du har en god veninde, så kan det være en god idé at snakke med hende om det. Måske hun selv har været igennem det samme og kan forstå, hvordan du har det. Uanset er det bare rart at have en at snakke med, så man ikke er helt alene med sine tanker og følelser. 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine tanker, og husk at du altid er velkommen til at skrive til os igen. 

Mange hilsner
Pernille