Jeg må ud med noget
Jeg må ud med noget
Hej brevkasse. Jeg synes det er hårdt for tiden. Jeg føler jeg er helt nede og skide for at sige det ligeud. Alt lige nu er noget rod og jeg kan lige i dette øjeblik ikke huske og jeg føler jeg har glemt alting. Jeg har de seneste nætter grædt mig i søvn, og fået ondt i hjertet/brystet fordi jeg har grædt så meget. Har forsøgt at kvæle mig selv forleden og jeg har mange impulser og selvskade og selvmord, og jeg handler nemt på ting lige pt. To gange har jeg fået store buler i panden efter selvskade. Havde panodiler liggende (købte dem for måneder tilbage) og dem fandt min mor og tog og blev tvunget til at aflevere barberblade så nu er jeg blevet rippet for alt jeg kan skade mig selv med. Jeg tænker på selvmord ofte og vil bare gerne væk fra det her lort.
Jeg ryger meget for tiden, og taler hårdere og bander mere end jeg plejer og føler ærligt mit liv sejler. Jeg kæmper med depression med psykotiske symptomer, Aspergers og ADD. Jeg har været indlagt fire gange på psyk og en gang somatisk efter en overdosis af antipsykotisk medicin. Jeg er lidt ked af jeg ingen ting har for er desperat efter at få mig selv af dage. Jeg overvejer stærkt at stikke af og begå selvmord men orker bare ikke mere hospital. Sidst jeg stak af blev jeg efterfølgende indlagt og det lykkedes mig ikke.
Ved ikke hvorfor jeg skriver dette ligegyldige pis men jeg føler mig desperat og trang til at få mig selv af dage.
Kære du
Det lyder til, at du har det rigtig svært, og så svært, at du ikke kan se, hvordan det nogensinde skal blive bedre, og er begyndt at få selvmordstanker. Jeg synes slet ikke, at det er ligegyldigt det du skriver. Det gør mig ondt at høre, at du har det så dårligt, så derfor synes jeg kun at det er godt, at du skriver herind og fortæller nogen om, hvordan du har det.
Som jeg læser dit brev, så ønsker du at dø, fordi du ikke kan se andre udveje for at få det bedre. For de fleste er selvmordstanker et udtryk for, at man gerne vil have det bedre, og så kan det virke som den rigtige og eneste løsning at komme helt væk fra ens liv. Jeg tænker også, at det er helt forståeligt, at du får de her tanker, da det lyder til, at du har rigtig mange ting i dit liv, som du kæmper med. Noget som en 14 årig nok ikke burde kæmpe med. At du skærer i dig selv og er meget selvskadende generelt tænker jeg også viser, hvor dårligt du har det. Selvskade kan nemlig være en måde at håndtere den indre smerte på ved at erstatte den med en fysisk smerte. Måske det er noget, du selv har tænkt over? Men selvom det hele virker rigtig håbløst lige nu, så er det vigtigt for mig at understrege, at der er altid andre løsninger end selvmord, men de kan være rigtig svære at få øje på - særligt når man har haft det svært i længere tid. Men ved at du skriver herind, så tænker jeg også, at der måske er en del af dig, der stadig gerne vil leve og har noget håb for fremtiden?
Ud fra det du skriver, så lyder det til at tankerne om at begå selvmord fylder mere og mere, og jeg kan også forstå, at du har forsøgt tidligere. Det kan bekymre mig, så derfor tænker jeg på, om du har nogen du kan snakke med? Måske din mor, en lærer, din psykiater, veninde - bare det er en person, som du føler, at dig tryg ved at snakke med. Det kan også være, at du ikke føler, at du lige har nogen omkring dig, som du kan fortælle det her til. I så fald kan jeg anbefale dig at kontakte Livslinien. Hvis du ikke kender det, så er det en rigtig god rådgivningsportal, som har erfaring med at tale med mennesker, der har selvmordstanker. Det kan være rart at tale med nogen, som har en forståelse for, hvordan man har det. De har åbent hver dag fra kl. 11.00-04.00. Grunden til at jeg synes, at det er vigtigt, at du får talt med nogen er, at det kan hjælpe at sige det højt og få snakket om sine svære tanker og følelser. Selvom det kan virke som om, at det ikke løser noget, så kan der alligevel ske meget, når man får snakket om det. Måske ikke kun i forhold til hvordan det kan blive bedre, men også så du kan få snakket om, hvordan det kan være, at alle de her vanskeligheder er opstået, og blive klogere på dine følelser, for på den måde at se, hvor der måske skal ske ændringer henne.
Selvom det hele kan virke rigtig svært og uoverskueligt, så tror jeg, at det er muligt, at dit liv kan blive bedre. Og jeg håber, at du vil give det en chance! Ligesom at begå selvmord er din egen beslutning, så er det også din egen beslutning at lade være. At begå selvmord er en meget definitiv løsning, og man kan ikke fortryde i forhold til, hvis du vælger at kæmpe videre og tage en dag af gangen, og prøver at undersøge de muligheder, som du har lige nu. Det lyder ikke til, at du har gode erfaringer med indlæggelser, men det kan være, at en psykolog kan hjælpe eller terapigrupper eller noget lignende. Jeg kan også anbefale dig at kigge på Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside. Udover at du kan få rådgivning i form af telefon, chat eller sms, så har de også tre forskellige ordninger til at yde støtte, hvis man har brug for det. De tilbyder fx en kontaktperson, eller en mentor. Du kan se mere om det her. Måske det vil være relevant for dig?
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og så håber jeg at du vil give livet en chance!
De bedste hilsner
Pernille