Vedvarende smerte

brevkassespørgsmål

Vedvarende smerte

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus, 

 Jeg har været syg to gange siden slutning af februar og lige pt marts. Det startede med en virus, hvor jeg så valgte at tage hos lægen for at være sikker på at det ikke var lungebetændelse. Jeg blev efterfølgende rask efter lidt over en uge med en slem forkølelsesvirus. Jeg fik så i sidste uge mellemørebetændelse, og havde så et hul på trommehinden, og tog hos ørelægen hvor jeg fik øredråber mod betændelsen. Jeg har ikke længere mellemørebetændelse, men lige nu døjer jeg med rigtige forfærdelige halssmerter. Kan det være endnu en virus? Har netop døjet med ondt i halsen i 7 dage nu. Og jeg har også fået nedsat hørelse på det øre hvor jeg har hul på trommehinden. Jeg har fået en tid hos ørelægen om en måneds tid, men er der stor sandsynlighed for at kunne få den optimale hørelse igen på øret eller går der noget tid? Skal jeg kontakte lægerne vedr øre og så halssmerter, eller er det ikke nødvendigt? 

Svar: 

Hej pige

Sikke en omgang med først den ene og så den anden virus. Det kunne sagtens være en virus der gjorde, at du nu havde ondt i halsen igen. En halsbetændelse der skyldes en bakterie viser sig ved, at man har høj feber, kan have belægninger på ens mandler og have forstørrede lymfeknuder på halsen. Ofte er det også kun ensidige halssmerter. Ved en virushalbetændelse har man ofte ikke ligeså høj feber samtidig med, at man også har mere almen virus-forkølelsessymptomer som ondt i ørene og/eller er forkølet. Tænker, at hvis dine symptomer er som en virushalsbetændelse så behøver du ikke kontakte din læge vedrørende halssmerterne. 9/10 gange går det i sig selv og der er ikke behov for antibiotika, som alligevel ikke virker på en  virushalsbetændelse. Her virker almindelig tablet panodil maks x 4 daglig med 6 timer imellem, varme drikke og måske noget håndkøbs strepsil. 

Det er en god ide, at du har tiden ved ØNH-lægen om en måned. Så behold endelig den tid. Der vil ØNH-lægen kunne tjekke hvordan din hørelse er nu og hvor meget din hørenedsættelse er. Det er normalt, at ens hørelse er nedsat efter man har haft sprunget sin trommehinde. Tromehinden skal vokse sammen igen og det tager noget tid alt efter hvor stort hullet er og/eller om den har været sprunget før. Tal med ØNH-lægen om hvad udsigterne er med hørelsen, men oftest bliver hørelsen helt ok igen efter et stykke tid, men det ved ØNH-lægen meget mere om.

Rigtig god bedring! 

Venlige hilsener Lærke 

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program