problemer

brevkassespørgsmål

problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 6 dage siden

Hej Cyberhus

jeg har to ting jeg gerne vil fortælle/have råd om

1) min mor og moster blev VIRKELIG uvenner over et eller andet jeg ikke ved noget om når jeg spørger ind til det bliver de nærmest sure når jeg spørger ind til det selv min storesøster (som jeg har et virkelig godt forhold til) vil ikke snakke med mig om det jeg har i dag ingen kontakt til min moster og det er da træls men det der virkelig går mig på er at jeg ikke ser min kusine som er 6 år nu det eneste jeg ved om hende er det min mormor fortæller mig jeg vil virkelig gerne have kontakt til min kusine mens hun er lille og jeg er bange for hvad min moster har sagt om os... det skal så lige siges at min moster er ret speciel og lidt ustabil 2)jeg har har det rigtig dårligt jeg græder uden grund eller er sur hele tiden jeg har det ikke godt i skolen mig og min veninde blev mobbet og bliver det også lidt stadig jeg tør ikke række hånden op, sige noget, spise eller alt det andet som andre bare gør uden at tænke over det og her den anden dag var jeg til  noget blåmandagstøj modeshow og der var virkelig mange jeg følte mig dum barnlig og grim i forhold til de andre og ville ikke prøve noget tøj til sidst var der nogle konkurrencer hvor at hvis man vandt blev man kaldt op foran alle de andre (min veninde vandt sidste gang) så jeg besluttede at jeg ikke ville være med men min mor meldte mig til alligevel så da de råbte navnede op rystede jeg, havde ondt overalt, var ved at begynde at græde, havde sådan lidt uvirkelighedsfølelese og ville bare væk heldigvis vandt jeg ikke... jeg har været inde og læse lidt på nettet og jeg tror virkelig jeg har social angst jeg undgår helst situationer hvor man skal være social.. jeg har prøvet at fortælle mine forældre og søster om det men de siger at jeg er en normal pige som bare er meget genert men jeg ved det er mere end det min mor har saft at jeg måske skal snakke med en psyckolog efter min konfirmation (jeg er også VIRKELIG bange for konfirmationen) hvis ikke det går bedre men jeg er bange for at græde foran andre.. jeg er begyndt at ryste helt vildt når vi skal læse højt i skolen og da min veninde skulle læse op fik jeg grineflip jeg kunne ikke styrre hvad jeg gjorde det lyder nok mærkeligt men jeg drømmer om at blive indlangt pga angst altså ogb så bare komme lidt væk fra det helejeg ved godt i ikke kan sige om jeg har social angst eller om jeg bare er meget genert men jeg havde bare brug for at få det ud og kan ikke rigtig snakke med min veninde om det...Tak på forhånd..

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg vil lige starte med at rose dig for, at du skriver herind. Det lyder til at der er en hel masse ting, der fylder for dig, og at du faktisk har det ret svært lige nu. Men den bedste måde at løse sine problemer på er ved at snakke om det og ikke at være bange for, at række ud efter hjælp, hvilket er det du har gjort nu, så du har allerede taget det første skridt til at få det bedre, så det skal du have ros for. 

1. Ud fra det du skriver, så lyder det til at din problemstilling er, at du gerne vil have kontakt til din kusine, men det er svært for dig, fordi din mor og din moster er uvenner. Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart ikke at få af vide, hvad de er uvenner over. Men jeg tænker, at det nok er din mors valg om du skal vide det i og med, at det er noget, der er sket mellem hende og hendes søster, og det kan være, at det er noget du kan få af vide på et senere tidspunkt, hvis hun vurderer det. Men lige nu tror jeg, at du må prøve at acceptere, at det ikke er noget du kan få af vide. Med det sagt, så kan jeg sagtens forstå, at du gerne vil have kontakt til din kusine. Det lyder dog til, at den eneste måde du kan få den kontakt på er gennem din familie. Så måske du skal snakke med din mor eller din mormor om, hvordan du har det omkring din kusine? Det kan være, at din mormor kan være din bedste forbindelse i forhold til at være sammen med hende, da I måske kan være hos hende, uden at din mor eller moster behøver at være for meget involveret? Jeg mener altså ikke, at du ikke skal fortælle din mor om, at du gerne vil se din kusine, men nærmere at din mormor måske er den rette hjælp i forhold til at se hende. Måske I kan arrangere nogle dage eller én dag i måneden, hvor I besøger din mormor samtidig? 

2. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have noget klarhed omkring, hvordan du har det og om det blot skyldes at du er genert eller om det kan være fordi, at du har social angst. Som du selv skriver, så kan jeg ikke rigtig fortælle om du har angst, men jeg tænker også som din mor, at det vil være en rigtig god idé at snakke med en psykolog om det, og jeg tænker lidt, at jo før jo bedre. For det lyder til, at du er rigtig påvirket af det på alle områder, og ikke blot i skolen. Det lyder til, at du er rigtig hæmmet af, at du får det dårligt ved overhovedet at være til stede til noget, og det synes jeg ikke lyder så godt. Der er en forskel på at være genert og så være så bange for overhovedet at gøre noget. Men om det er angst, det kan jeg desværre ikke sige. Det kan også hænge sammen med noget andet, fx selvtillid og selvværd. Altså hvis du ikke har det så godt med dig selv, så kan det være svært at være meget aktivt i de ting der sker omkring en. Og jeg kan forestille mig, at det ikke må føles særligt rart inde i dig, og kan være derfor, at du tit græder og er i dårligt humør. Det at være hæmmet i at gøre noget, og særligt ting, som er vigtige for en, som fx at være sammen med andre, deltage aktivt i skolen, eller bare være med i en konkurrence, kan have en rigtig stor negativ betydning for en, og derfor tænker jeg, at det egentlig giver god mening, at du får det dårligere og dårligere jo mindre indflydelse eller lyst du har til at lave noget. Og det lyder til at det påvirker dig så meget, at det går ud over din lyst til mad, og det tænker jeg ikke er så godt. Så jeg vil anbefale dig, at prøve at snakke med din mor igen, om du kan tale med en psykolog så hurtigt som muligt. Det er også en mulighed for dig, at tage til lægen og fortælle om, hvordan du har det. Derigennem kan du nemlig få en henvisning til en psykolog, hvis lægen vurderer at det vil være godt for dig. Lægen kan også fortælle dig, om det du oplever kan være angst. Så jeg tænker, at det er en mulighed, som du kan snakke med din mor om, da det er noget, som vil kunne ske indenfor kort tid. 

En anden ting, som jeg tænker, du kan gøre det er, at begynde at tænke over og måske skrive ned, hvordan det kan være, at du bliver bange eller begynder at ryste eller blive nervøs osv. Altså prøve at skrive ned de tanker du havde i øjeblikket, for at få en idé om, hvad det egentlig er der kan være med til at gøre dig så usikker. Du kan også prøve at gøre det derhjemme fx i forhold til, hvorfor du er bange for at række hånden op? Prøv at tænk situationen igennem: hvad kan der ske ved, at du rækker hånden op? Er du nervøs for, om de andre griner af dig, om det er forkert eller noget andet? Det er rigtig godt at få en idé om, hvorfor man egentlig har det svært med nogen ting. Og særligt nu hvor din konfirmation nærmer sig, så er det nok en god idé, hvis du kan prøve at reflektere over, hvad det er du er bange for, der kan ske eller gå galt i forhold til den. 

Når du er i de situationer, hvor du bliver bange, begynder at ryste og få ondt så er det meget vigtigt, at du forsøger at kontrollere din vejrtrækning. Ved at du har en rolig vejrtrækning, så kan det faktisk mindske de symptomer du får. Du kan fx prøve at lave denne øvelse, hvor du starter med at trække vejret ind, og så holder det imens du tæller til 4. Pust så ud, og lad dine lunger være tomme mens du tæller til 4, og gentag så indtil du kan mærke at du har en roligere puls. Noget andet du kan gøre, det er at øve dig foran spejlet på at fortælle eller sige ting som du kan være bange for at sige i klassen. Det kan hjælpe at se sig selv og høre sig selv. Du kan også prøve at øve dig i at rose dig selv eller helt konkret skrive ting ned ved dig selv, som du godt kan lide. Det kan godt være en lidt svær øvelse for nogen, men du må simpelthen tvinge dig selv hver dag til at sige mindst én ting om dig selv som du godt kan lide, og evt. skrive det ned og hænge det op eller lægge et sted, så du kan se det og huske på det. Det kan være med til at give dig den selvtillid som du kan have brug for i forhold til at sige noget i klassen eller generelt foran andre, fordi du har øvet dig i at sige til dig selv fx at du er god nok som du er, og du har også ret til at blive hørt. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen, enten her eller i vores 1-1 chat.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program