Tit når jeg står op om morgen har jeg hovdepine så jeg kommer

ikke så meget i skole, de dage hvor jeg kommer i skole

snakker jeg ikke om andet ind sex hele tiden, fx kan jeg

lige pluslig sige at ja jeg kan også huske dengang jeg kneppe

min far eller såden noget. Men jeg har enlig ikke lyst til at sige

det jeg kan bare ikke lade være, ja jeg ved ikke om det er

normalt men det syndes jeg ikke, oppe på mit værelse kan jeg blive 

trist såden ud af det blå (kun når jeg er selv) og Nårmest føle at noget

ikke betyder noget mere men det bare underligt for når

jeg er sammen med andre kan jeg godt have det sjov. 

Nogen gange kan jeg føgle mig helt angst, kigge ombag mig op trakt skuller

og muskel spæninger, følsen ag at noget eller nogen vil angribe mig og

bliver meget nemt forskæket Fx da en på min gang gik ind af dør til vores

gang blive jeg forskæket over det. når jeg er selv på mit værelse kan jeg mærke 

at min vejertrakning er blivet tunger og bliver meget tør i munde og i næste 3 år har

jeg går det at når jeg var selv så høre jeg musik og der var en svære afsnit i famile engang

som gør at jeg brugte min musik til at udtrykke mine føleser på ved at når jeg høre musik gør jeg et eller 

andet med mine øjne så alt ting bliver sløger og jeg bevæger min mund meget

hurtig så nogen gang føler jeg spæninger der ( har ikke nogen ide hvorfor men kan ikke lade være

og vis jeg prøver at gør det uden at se alting slør føles det helt forkert. Symtomer er hjerte banke

få det varmt ( så skuer alletid ned for varmen) svimmelhed, hypperventilation. Jeg 

føler også at jeg ikke er mig selv eller ikke exister og kan enlig ikke føle mine følser også lige vel at 

jeg går frem og til bage og opfør mig som om en eller anden vil tage live af mig ( nårmest panik eller 

den der fight ang flight ting som jeg lidt er fanget i muske) har også tit mareridt og det

bekymmer mig lidt. Jeg har snakket med nogen for min famile og en psykolog om det 

og 2 gang jeg var ved psycolog Sagde han at jeg ikke havde depretion og var ved næste ved at opgive

mig hvilket jeg syndes var alt for tidligt da jeg syndes der var meget mere at snakke om men 

jeg tror ikke at det er depretion, jeg tror det er ptsd men kan jo ikke sige det med sikkerhed

så håber at kunne få nogen svar på noget/nogle af de ting her og tak på forhånd