Lektier

brevkassespørgsmål

Lektier

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej! :D
Jeg er en pige som går i 8 klasse.. har på det sidste syntes jeg vi har haft mange lektier for og sådan, jeg har tit ikke orket at lave dem, og har sat med 
alle lektierne den sidst dag lige inden de skulle aflerveres. Jeg venter altid med mine lektier til sidste dag fordi jeg ikke har lyst eller orker at lave dem..
Jeg har selv meget svært ved at forstå mange opgaver.. og derfor giver jeg let op. Jeg har også tit væres sur på mig selv over at jeg ikke har fået det lavet..
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre for at blive bedre til det.. selvom jeg tit siger til mig selv at jeg skal tage mig sammen, så for jeg det aldrig gjort.
Jeg har også et stort problem når jeg sidder med lektier den sidste dag og ikke har fået det lavet.. kan i måske hjælpe mig med nogle råd?? (:

Svar: 

Hej med dig

Vi kan alle have nogle perioder, hvor lektierne føles lidt tungere, sværere og mere uoverskuelige at få lavet. Så det er helt normale frustrationer du nævner, som jeg tror mange andre studerende kan nikke genkendende til. Derfor vil jeg forsøge at komme med mine bedste råd til, hvordan du kan klare perioden bedst muligt, for det tror jeg du kan, hvis du gør dit bedste. 

Først vil jeg dog fremhæve, at det er godt du får lavet dine opgaver, det er ikke alle der får gjort det. Så først og fremmest klap dig selv på skulderen over, at du får lavet dine lektier! Vi har mange af os en tendens til at fokusere på alt det vi ikke når, frem for det vi rent faktisk når og udretter hver dag. Så du kan med fordel øve dig i at fokusere på det som du får lavet. Hvis det er svært, så prøv evt. at tving dig selv, ved at skrive tre punkter ned hver dag, som du har været godt tilfreds med. Det kan fx være, at du synes du var rigtig aktiv i dagens skoletimer eller specifikt dansktimen. Det kan også være, at du virkelig fordybede dig i en skoletekst. Har du en dag en lidt mere tung dag at komme igennem er sejren måske at du mødte op, gennemførte dagen og deltog på bedste vis.

Selvom du oplever en periode med mange lektier og svære opgaver, så husk at det ofte giver pote, hvis man arbejder for det. Så når du efter 9. eller 10. klasse går ud af folkeskolen, vil du kunne mærke, hvis du her de sidste år gør en indsats og lægger noget arbejdskraft i. Det vil du kunne mærke fagligt og det vil også gøre dig stolt og rolig, at du ved du har gjort, hvad du kunne. Det er ofte en dejlig tilfredsstillelse. Men nu til dit spørgsmål om nogle råd til at få lavet lektier før sidste dag og ikke at give op, når opgaverne er svære. For at komme igang med opgaverne kan det nogle gange hjælpe at starte med det du har mest lyst til eller de "små/letteste ting". I dansk kan det eksempelvis være den korteste tekst. I matematik kan det måske være de regnestykker, som du synes er nemmest at gå til. På den måde starter du din lektielæsning op med gode succesoplevelser, som kan virke godt for at komme igang med resten af opgaverne, for så ved du at du hvert fald kunne lave de her opgaver, og så er det bare videre. Det er dog vigtig at fremhæve, at vi jo alle er meget forskellige indrettet, så det kan også sagtens være du hellere vil have overstået det sværeste, og så er det jo bare sådan du skal starte. Du kan prøve at mærke efter over den næste tid, hvilken tilgang der virker bedst for dig. I den forbindelse er det også væsentlig, at du afsætter et tidsrum til at få lavet dine lektier eller aftaler med en fra klassen at i sætter jer sammen. 

Du siger at opgaverne nogle gange er svære og du kan komme til at give op. Det er iorden, at give op nogle gange. Så husk det, når det bliver alt for svært! Jeg tænker at du ved de svære opgaver kan have glæde af, at sidde sammen med en makker, hvor i kan hjælpe hinanden. Derudover så tror jeg det kan gavne dig at snakke med din lære i de fag, hvor du mangler hjælp. Forklar ham/hende at du finder det svært, når du skal lave lektierne og om han kunne have nogle råd til hvordan du kommer videre med opgaven, når den føles svær. Derudover så husk at give dig selv nogle pauser når du laver lektier. Hvis du fx har afsat 2-3 timer til lektier en eftermiddag, så husk at hold pause engang hver time, hvor du lige rejser dig, snakker med dem der hjemme, får lidt luft eller hvert fald kommer væk fra bøger om computer i det kvarter du holder pause. Så er du mere frisk i hovedet når du sidder med opgaverne og kan få et frisk syn på opgaverne efter en pause. 

 Så husk først og fremmest at du ikke er alene om at være frustreret over skoleopgaver og få lavet dem i sidste øjeblik. Deruodver håber jeg du kan bruge nogle af rådene til at lave lektier. De råd jeg har nævnt er bl.a. husk det lønner sig at give en indsats de sidse år i folkeskolen, start med "små/lette" opgaver for at komme igang, afsæt tid til lektielæsning i løbet af ugen, find evt. en klassekammeret og sid sammen med om lektierne. Spørg evt. din lærer hvad han vil råde dig til og husk pauser under lektielæsningen. Det var mange punkter, så forsøg og tag dem til dig, som du har lyst til.

Hvis du har mere på hjertet er du altid velkommen til at skrive igen.

Vh Maria  

 

 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program