Hej:)
Jeg føler at jeg har et kæmpe problem. Altså der er mange andre der har det værre end mig, men jeg har det ikke godt med det der sker. Der er to fyre der kan lide mig, de er forelsket i mig. Den ene hedder J og bor langt fra mig, men jeg har ikke mødt ham, kun skrevet med ham. For omkring et halvt år siden kom han hjem til Danmark fra England, hvor han havde boet i 4 år. Hans forældre er døde, og han havde ingen venner. Alle sagde han var fake, men ligesom ham, havde jeg heller ingen venner. Så jeg skrev til ham, og han svarede. Og han fortalte om sin familie osv. Da han så kom til Danmark blev han adopteret, han kom i familiepleje. Jeg begyndte at kunne lide ham, og følte jeg kunne stole på ham. Så på et tidspunkt skrev han ikke mere, og jeg blev frygtelig ked af det. Da der var gået 3 måneder tænkte jeg at han nok ikke gad mig mere, så jeg prøvede at glemme ham, hvilket var umuligt. Så 3 måneder senere var der en besked på min mail..fra ham. Han fortalte hvorfor han ikke havde skrevet. Hans adoptivforældre ville ikke lade ham bruge computeren, og nu skulle de flytte til K. Den nat græd jeg af glæde. Nu har jeg skrevet med ham i et år mere, og jeg elsker ham virkelig. Hvis jeg er heldig kan jeg møde ham på min klasses K-tur. 
I slutningen af 2010 fik jeg en ven. Hans navn er K. Han kom egentlig sammen med min kusine, og det var mig der spurgte for hende. Hun slog op et halvt år senere, og han brød sammen og kontaktede mig. Jeg hjalp ham igennem det, og vi var blevet bedste venner. Vi var tit sammen, og havde det rigtig hyggeligt. Efter et år, hvor vi sådan havde kendt hinanden rigtig, sagde han at han var blevet forelsket i mig. Det har han nu været i over et halvt år, og han bliver ved at sige hvor smuk og sød jeg er. Både over sms, men også når vi er sammen. Nu er vi ikke sammen så meget længere, for jeg er bange for han skal kysse mig, for det har han sagt han vil. Han har lært at spille klaver for min skyld..jeg kan ikke holde ud at se smerten i hans ansigt. Han kender også til J, og han hader ham, og jeg er ret overbevist om at det også er sådan den anden vej. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne at Kenneth bare så mig som ven - og ikke mere. At når jeg kom til København..at jeg bare kunne flyve hen til J lige foran klassen, og han så ikke ville blive såret..jeg dør uden dem..jeg er bange for de begge forlader mig....hjælp mig..