stress eller ikke?

brevkassespørgsmål

stress eller ikke?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej

 

Ved ikke rigtig, hvordan jeg skal skrive det… for er bange for at blive misforstået på en måde!

Men ja, jeg er begyndt at få mavekramper og sure opstød hele tiden, kaster det op i toilet hele tiden…. Kan det være stress? Eller kan det skyldes noget helt andet? Har længe tænkt om det kunne skyldes noget stress, for der er rigtig mange ting lige nu, og mit hoved med tanker osv….  Og har heller ikke haft menstruation i snart 2 måneder nu.

Men kan det virkelig skyldes det?  

Og nej er ikke gravid! Hvis du kunne finde på at spørge om det, for kan sige det ned 100% sikkerhed.

 

Svar: 

Kære du

Mange tak for dit spørgsmål, det lyder da bestemt ikke rart at gå rundt med mavekramper og opkast. Jeg håber, at du har delt det med nogle andre end mig, så du kan få noget hjælp.

Som du selv skriver kan det godt være pga. stress. Kroppen kan sagtens reagere fysisk på psykiske belastninger. Dog er det rigtigt vigtigt at finde ud af om der er en fysisk årsag til grund for kramperne og opkastningerne. Når du skriver, at du ikke har haft menstruation i 2mdr - tænker jeg, at du måske også har tabt dig?

For at du komme det nærmere, bliver du nødt til at gå til lægen, der kan hjælpe med udredning.

Hvis du kom til mig, ville jeg i første omgang høre rigtigt godt om symptomerne - er det hele tiden mere og mere, er det mest lige efter måltider eller om morgenen? vågner du af det om natten? Er det kun opkast og mavekramper eller har du også vægttab, hovedpine, svimmelhed, tynd mave/hård mave og mere til.

Så ville jeg undersøge dig - dvs. kigge på dig, veje og måle, lytte på hjerte + lunger, mærke på maven osv.

Og som en start ville jeg bestille nogle blodprøver for at se om organerne (lever, nyrer etc) virker som de skal, samt tjekke om der er noget du ikke kan tåle (gluten, mælk). Måske ville jeg bestille andre undersøgelser, men det afhænger af, hvad du ellers fortæller og hvordan du har det. Man kan også lave en undersøgelse for en infektion i maven, der giver halsbrand og sureopstød, det kunne måske også være relevant.

Det er meget vigtigt at finde ud af, om du fejler noget fysisk, som der skal gøres noget ved, så skal vi jo igang med at hjælpe dig.

 

Så søde du, der er så velovervejet - noget er der galt og uanset om det er fysisk eller psykisk er det vigtigt, at du snarest muligt kommer til lægen og får hjælp.

 

Jeg håber, at jeg har hjulpet dig et skridt på vejen.

Mange hilsner 

Eva

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program