Jeg magter ikke mere...

forumspørgsmål

Jeg magter ikke mere...

forumspørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej I øjeblikket har jeg det helt forfærdeligt. Jeg føle at jeg er er uduelig, grim, tyk, en særling og at ingen kan lide mig.

Hver gang jeg lukker munden op synes jeg alt det jeg siger er dumt og derfor holder jeg for det meste helt op med at snakke til andre, hvilket resulterer i at jeg kommer til at virke som om jeg er stille og mærkelig. Jeg føler mig hele tiden udenfor og jeg har ekstremt svært ved at få venner fordi jeg er bange for at starte en samtale.

Jeg hader alt ved mit liv lige og sådan har jeg haft det i snart 3 år. Jeg mistede min far til kræft for et år siden og siden da, har mit liv været det værste lort. Min familie er blevet noget værre rod. Vi er altid kede af det, eller også er der bare en forfærdelig dårlig stemning.

Min mor er altid stresset, deprimeret og har hun aldrig tid til andre end hendes forbandede plejebarn på 9 år. Mine søskende har deres eget liv med deres kærester, så de har det ikke så slemt som mig, Jeg er bare alene. Jeg savner sådan min far. Vi var virkelig tætte og snakkede altid sammen om alt.

Han hjalp mig altid når jeg havde det skidt og han var altid den som kunne få mit humør op igen. Jeg savner vores samtaler og jeg savner generelt bare ham, mit liv dengang og de veninder jeg havde. Jeg har ikke en eneste tæt veninde som jeg kan snakke med for de har alle opgivet mig, fordi jeg er så trist og kedelig. Jeg har snart helt opgivet at kæmpe for at få det godt på efterskolen for hvad nytter det? De gider mig ikke alligevel.

Jeg har ingen overskud tilbage. Jeg magter det ikke mere og jeg føler bare ikke at jeg passer ind. Jeg passer ikke ind nogle steder. Jeg er uduelig og ingen kan lide mig. Hvad skal jeg gøre..?

Kommentarer

Jeg er ked af at høre du har skulle gå igennem at miste din far. Jeg har ikke tænkt mig at lade som om jeg ved hvordan det er at føle den sorg du føler, men jeg kan forhåbentlig give dig lidt indsigt i hvad jeg har gjort for at få det bedre angående ensomhed osv.
En af de vigtigste ting var at lade mig selv være ked af det. Det er okay at føle at verden falder fra hinanden, fordi jeg kan love dig at du altid vil ende med at kunne føle glæde igen. Det er absolut forfærdeligt at føle smerte dag ud og dag ind, men så længe tiden bliver ved med at gå, vil du hele tiden blive bedre til at håndtere de følelser som måske virker ustoppelige lige nu.
Selvom jeg overhovedet ikke kender dig kan jeg dog også sige at du er langt fra uduelig. Bare det at tænker så meget over hvem du er, og hvordan du opfører dig, viser jo bare at du allerede er virkelig intellektuel og har en stor selvindsigt. Det er virkelig det første skridt imod at blive glad for sig selv, og du er allerede godt igang! Når du også siger at du har haft virkelig gode veninder, betyder det jo også bare at du faktisk er en person som folk kan lide. Ja, det kan da godt være at du ikke har mødt nogen lige her og nu, men de er der ude. Altså jeg kan endda sige at jeg synes du virker som en person jeg virkelig ville kunne godt sammen med, og jeg har kun læst noget kort du har skrevet.
Jeg forstår godt ensomheden, og jeg døjer selv med den. Men du må bare altid huske på at vi er mange der ude som har det sådan, du er aldrig alene. Ligemeget hvor mærkelig en situation du ender i, vil der altid være andre som har det på samme måde, og egentlig bare venter på at få chancen for at møde en som dig.

Hvis intet andet fortjener du at elske dig selv, men det er en hård kamp, og du skal være villig til at lide før glæden kommer, men du har altid andres skuldre at hænge på, selv hvis det ikke føles sådan. Vi er mange der ude, det er bare om at komme der ud og finde hinanden.

Vh Thor

851

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program