Hej du!

Jeg tror bestemt ikke, at du er ved at blive tosset, men derimod at du har en ubearbejdet sorg over tabt af din søster. Vores psyke er sådan indrettet, at hvis man ikke får snakket om tingene, og på den måde bearbejdet det, så bliver det ved med at dukke op og plage en - også lang tid efter, som det er tilfældet for dig. 

Det tager lang tid at komme sig over tabet af en man holder af - men 4 år er rigtig lang tid. Og det for mig til at tro, at du aldrig rigtig har fået snakket den voldsomme oplevelse det var at finde hende død, og om hvor meget hun egentlig betød for dig.   

Jeg er glad for at høre, at du fik set hende efter hun var gjort i stand og muligheden for at give hende et farvelkys, så den sidste gang du så hende ikke var i en hekstisk situation, hvor hun lå død på gulvet og med falck mænd over det hele. Jeg håber, at den sidste gang du så din søster var mere fredsfyldt og roligt. 

Du fortæller, at du flere gange har set din søster - som en slags ånd, og du derfor frygter, at du er ved at blive tosset. Det er faktisk en del mennesker som oplever, at ser den afdøde - jeg tror ikke helt at der er nogen som kan forklare hvorfor det sker, men det er ikke unormalt, specielt ikke hvis der er tale om en person som man har haft et tæt forhold til. 

Det er nu 4 år siden, at hun døde - og du bryder stadigvæk sammen indeni, når din mor snakker om hende. Det er ikke godt for dig, at gå rundt med så stor en sorg så længe. Derfor er det vigtigt at du får hjælpe til at få snakket om alle de følelser du går rundt med. Det lyder mærkeligt, men ved at få snakket om din søster, måden hun døde på, hvordan det var at finde hende og hvordan du har det i dag - så vil du få det nemmere med det hele. Du vil aldrig glemme din søster, men istedet for at bryde sammen som du gør i dag, så vil du istedet kunne opleve en varm og glad fornemmelse indeni, når du tænker på hende og de ting i lavede sammen.

Det er derfor vigtigt, at du:

1. Finder en som kan hjælpe dig med at bearbejde alle de følelser og tanker du har om din søster og hendes død. Måske kan du snakke med din mor om det? Hvis der er for svært er der måske en anden voksen i din familie, en venindes mor eller hvis du går i skole er der måske tilknyttet en lærer/psykolog som du kan henvende dig til?
    
2. Du skal have sagt ordentligt farvel til din søster. Før du kan acceptere, at din søster er død, bliver du nødt til at få sagt ordentligt farvel til hende. Det kan du måske gøre ved at skrive et brev til hende, hvor du skriver alle de ting, som du ville sige til hende, hvis du havde muligheden for at sige farvel. Selvom det kan lyde underligt at skrive et brev til en, som er død -så kan det faktisk være en stor lettelse at få skrevet de ting ned, som man gerne vil sige. Det er vigtigt, at du føler at du får sagt ordentligt farvel, så du kan komme videre i dit liv.

Det kan være rigtig hårdt, både at skulle snakke om din søster og at skrive "farvel"-brevet til hende - og du vil nok opleve at du vil komme til at græde rigtig meget. Det er helt okay at græde, og ved at få snakket om tingene vil du opleve, at du får mindre brug for at græde og med tiden vil du blive i stand til at smile og være glad, når du tænker på din søster.

Du er pige som bærer rundt på en stor sorg. Den sorg skal du have bearbejdet, så du kan blive glad og mindes din søster med glæde. Jeg er sikker på, at det også er hvad din søster ville have ønsket for dig. 

Hvis du ikke ved  hvem du kan snakke med, kan du kigge forbi Chatrådgivningen her i Cyberhus, hvor du kan snakke med en rådgiver om, hvordan du har det, og hvem du kan snakke med om din søster. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19.

Jeg håber, at du finder modet til at få snakket om din sorg, så du ikke længere skal være så ked af det. 

De bedste tanker
Marianne