Kære dig

Det gør virkelig ondt i mit hjerte at høre om din situation. Det må være rigtig svært at være dig, da du fra mit synspunkt står i en helt vild unfair situation, hvor der samtidigt er meget på spil for dig. Du skal vide, at jeg beundrer dig for at skrive til os her i brevkassen, og samtidigt synes at det er rigtig godt, at du har gjort det, da det må være svært at rumme den her situation alene. 

Du skriver, at du gennem længere tid har elsket en dreng, som du så vidt jeg forstår også er kærester med nu. Men dine forældre tolererer ham ikke, da I kommer fra hver jeres kultur, hvilket ikke er okay i deres øjne. Det gør mig så ondt at høre. Det må være så svært ikke at blive bakket op I, at være sammen med den person som man elsker og som det giver allermest mening at være sammen med. Du skriver også, at det har resulteret i, at de har slået hånden af dig og at I ikke har kontakt den dag i dag. Det må være vildt svært at skulle vælge mellem to parter som man begge elsker. Det er et urimeligt valg, da der burde være begge dele i ens liv. Men nogle gange er der nogle mennesker, der har nogle grundholdninger, som står så fast, at de ikke er til at rokke med, og det lyder som om at du har prøvet rykke med dine forældres holdninger uden held.

Du skriver også, at du bakkede ud inden du var ved at blive gift med en fra dit eget land. Jeg har på fornemmelsen at du er en rigtig sej pige med et stort mod. Du tør sige fra, hvilket viser, at du mærker efter inderst inde og lytter til hvad dit hjerte fortæller dig. Du har engang valgt med dit hjerte, og samtidigt valgt det fra som ikke gav mening for dig, og jeg tænker, at det netop er dit hjerte du i din situation må bruge som rettesnor for, hvad og hvem du skal vælge at have i dit liv og hvem du ikke skal. Jeg er klar over, at det må være en helt vildt ambivalent situation som du befinder dig i, da du selvfølgelig elsker både din familie og din kæreste rigtig højt. Men det er dit eget liv, hvor du må træffe dine egne valg, selvom det er dybt uretfærdigt, at du skal være i en situation, hvor du bliver nødt til at vælge. Men jeg tænker, at du bør gøre det, som føles mest rigtig for dig, og vælge den løsning som du bedst kan se en positiv fremtid i.

Jeg forstår godt at det er svært for dig at være i, og du skriver også at det har taget overhånd for dig. Har du mon andre i familien som er mere villige til at acceptere, at du er i et forhold med en fra en anden kultur end din egen? Måske en søster, kusine, moster eller anden? Eller måske bare en som deler samme kultur som dig, og som kan sætte sig ind i din situation, fx en god veninde. Det kunne måske være rart for dig at snakke med vedkommende om den svære situation du er I, da det ofte kan være hjælpsomt at snakke med nogle der kender en rigtig godt.

Derudover vil jeg anbefale dig at kigge på en hjemmeside, der hedder etniskung.dk. Det er en hjemmeside som både har en anonym rådgivning, og samtidigt en masse gode råd og tanker om at være presset på forskellig vis, pga. at man står midt i mellem to kulturer. De har især også fokus på, at skulle vælge mellem familien/kulturen og kærligheden, og anerkender hvilket svært dilemma det er at være i sådan en situation. Man kan ringe ind til deres anonyme rådgivning døgnet rundt og de har rigtig stor erfaring med at hjælpe piger der står i situationer, der ligner din. Derudover kan man også helt gratis og anonymt komme til en personlig rådgivende samtale på deres kontor i København, hvor alle rådgiverne har tavshedspligt. Hvis man ikke har mulighed for at mødes der, er der også mulighed for at mødes med en rådgiver et andet sted, som passer dig bedre. Etniskung kan tilbyde op til 10 samtaler gratis med en psykolog som også har tavshedspligt. Jeg tænker, at det er værd at overveje for dig, da det måske kan hjælpe dig med at få mere klarhed over det hele, og du samtidigt vil kunne få luftet alle dine tanker og det kæmpe pres som du er under. Du kommer ind på deres hjemmeside hvor du kan se nærmere på alle deres rådgivende funktioner ved at trykke her. 

Jeg håber virkelig, at du finder en vej som føles rigtig for dig, selvom det lige nu kan føles som om, at det er svært at gøre noget rigtigt - noget der ikke vil gøre ondt på den ene eller anden måde. Nogle gange kan det måske hjælpe at forestille dig selv ud i fremtiden, hvem vil du have det største smil på læben af at være sammen med i din hverdag? Overvej om du har tanker om at få børn og skabe din egen familie. Mærk efter, det ved jeg du kan, selvom det er så svært og smertefuldt i dit tilfælde. Gør hvad der betyder mest for dig, det er dit eget liv og du er selv herre over det. Du skriver, om du skylder dine forældre dit livs lykke? Det synes jeg du skal gøre op med dig selv, men som udgangspunkt, tænker jeg ikke vi som menneske skylder nogen noget. Vi må tage vare på os selv, og nogle gange træffe valg som gør os i stand til netop at leve livet.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og sender gode tanker din vej.

Mange hilsner fra

Annika