Hey du

Tak for dit brevkassespørgsmål. Jeg glad for, at du har mod på at dele med mig, hvordan du har det lige nu. Det lyder som om, du har gjort dig mange tanker omkring din fremtid, og jeg kan godt forstå, hvis det til tider kan tage pusten fra dig.

Det kan være meget overvældende at skulle forholde sig til, hvad man har lyst til at uddanne sig til og "bruge sit liv på". Jeg tror, der er mange på din alder og ældre, som kan genkende de tanker, du gør dig, og den måde, du har det på. Du er ikke alene om at have de bekymringer om fremtiden, og det kan måske være rart for dig at vide. Samtidig kan det også være, at dine bekymringer om fremtiden er et udtryk for, at du nu har overskud til at tænke på den. Der hvor tristheden og nedtryktheden før fyldte, er der nu plads til, at bekymringerne om fremtiden kan fylde - og det, tænker jeg, er et stort skridt. Jeg vil i det følgende forsøge at hjælpe dig så godt, som jeg kan, med at finde frem til, hvordan du kan se lidt mere positivt på fremtiden.

Jeg har desværre ikke nogen specifikke kneb til, hvordan du konkret kan tænke mere positivt på din fremtid. Nogle gange kan det være rigtigt svært at tænke positivt om noget, som virker uoverskueligt - og det kan komme til at virke meget kunstigt at forsøge. Derfor vil jeg i stedet fortælle dig lidt om, hvordan fremtiden kan se ud, så du kan få en bedre idé om, hvordan man kan "bruge sit liv" på forskellig vis. Jeg håber, at det kan være med til at give dig mod på fremtiden.

Jeg får først og fremmest lyst til at fortælle dig, at du har rigtigt mange gode og vigtige år i vente. Jeg kan se, at du er 17 år, og din ungdom er langt fra overstået endnu. Livet slutter heller ikke, bare fordi man starter i uddannelse eller i arbejde. For mange er det først da, at livet rigtigt starter. Som studerende møder man mange nye mennesker, og man har også ofte en del fritid og frihed til at gøre, hvad man har lyst til. Til gengæld har man som regel ikke særligt mange penge, når man studerer, og det kan være en hæmsko for nogle. Når man så starter i arbejde og får løn, kan det være, at man også pludseligt har råd til at gøre nogle af de ting, man gerne vil. 

Når det så er sagt, så er der som regel også gode muligheder for at udforme sit arbejdsliv, som man har lyst til. Der er nogle mennesker, som arbejder 37 timer om ugen. Der er andre, som arbejder næremst i døgndrift. Og der er nogle, som arbejder 25 timer om ugen. Det kan være, at man har lyst til at arbejde meget, hvis man interesserer sig for sit arbejde og finder det meningsfuldt. Så kan det være, at det måske ikke føles som om, man går på arbejde. Det kan være kassedamen, som nyder at tale med kunderne, eller det kan være professoren, der elsker at nørde kemi. Det kan være sygeplejersken, som kan lide at hjælpe andre, eller det kan være tømreren, der er glad for at bygge. Det kan være, at der er nogle, som nyder at lave det arbejde, som man måske selv finder kedeligt eller stressfuldt. Jeg tror, det handler om at finde frem til, hvordan man godt kunne tænke sig at bruge sin tid og på hvad, og så huske på at man også har mulighed for at ombestemme sig undervejs - uanset om man er 20 år eller 40 år.

Det kan nemlig godt være svært at finde ud af, hvad man gerne vil bruge sit liv på: hvad man vil uddanne sig til, hvad man vil arbejde med, og hvad man vil bruge sin fritid på. Det kan være, at man begynder på én uddannelse, men undervejs finder ud af, at det ikke var det rigtige. Det kan også være, at man vælger at tage nogle sabbatår for at blive klogere på, hvad man gerne vil. Det kan man gøre ved at tale med folk indenfor den branche, man er nysgerrig på. Man kan også søge forskellige lønnede eller frivillige jobs, som kan indeholde nogle af de arbejdsopgaver, man er nysgerrig på. Der er ikke én rigtig vej ind i arbejdslivet, og nogle gange kan det være, at man skal ud ad omveje for at finde ud af, hvad man gerne vil.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste fremadrettet.

De bedste hilsner
Marie