hvordan ved jeg det??

brevkassespørgsmål

hvordan ved jeg det??

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

hvordan ved jeg om jeg kan lide hend eller bare gerne vil være venner med hende??

Svar: 

Hej med dig.

Det er et rigtig godt spørgsmål, for det kan nemlig være rigtig svært at vide. Grænsen mellem at kunne lide en pige som ven og som lidt mere kan for mange være svært at finde ud af nogen gange.

Hvis man er vild med en pige, så vil man ofte opleve at få lidt sommerfugle i maven når man ser hende eller tænker på hende, og man bliver lidt ekstra glad. Det kan også være, at man får lidt svedige håndflader og bliver lidt nervøs. Men det er meget forskelligt, hvordan man har det. Du kan prøve at tænke på, om du har lyst til at se hende og være sammen med hende, og prøve at lægge mærke til, om du tænker meget på hende. Hvis du gør det og oplever, at du har lidt svært ved at koncentere dig, fordi du tænker meget på hende, så er det nok meget sandsynligt, at du kan lide hende lidt mere end bare venner. Det er også meget naturligt, at man tænker på en pige og gerne vil ses med hende selvom man blot vil være venner. Men hvis du ikke tænker på hende mere end du tænker på dine andre venner, så er det nok et tegn på, at du blot vil være venner.

Hvis du har mod på det, så kan du prøve at snakke med dine venner om, de har prøvet at være vild med en pige og hvordan de har haft. Det kan være at i har haft nogle af de samme oplevelser og samme følelser. Det er altid rart at kunne snakke med andre om, hvordan man har det og dele erfaringer. Det kan være at du bliver lidt klogere på, hvordan du har det med pigen.

Jeg håber at du finder ud af om du er vild med pigen.

De bedste hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program