Hej du

Det lyder som om, at du står i en svær og tung situation. Det er fuldt forståeligt, at du er frustreret og ønsker lidt medvind. Det fortjener du også.

Du skriver, at du er blevet mobbet og drillet i skolen, blandt andet på grund af din vægt. Du skal vide, at det er rigtig dårlig stil at drille andre mennesker. Der er nogle folk, som har svært ved at finde ud af, hvad der er sjovt og ikke sjovt. Og det kan komme til at gå ud over folk, som f.eks. dig. Og det er synd. Der er ingen, som fortjener at blive behandlet sådan. Så jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det og ofte ligger og græder. Men sådan bør det ikke være. Du skriver ikke, om du har fortalt din lærer om deres mobberi. Hvis ikke du har, så vil jeg anbefale dig at gøre det. Det kan sagtens være grænseoverskridende at skulle tage hul på emnet og inddrage andre. Hvis du er meget nervøs, så kan du f.eks. sætte dig og skrive alt det, du vil sige, ned og læse det højt eller få din lærer til at læse det. Det er der nogen, som synes er rart - så glemmer man ikke noget. 

Det lyder som om, du står meget alene med de ting, du står i. Du nævner, at du ikke kan snakke med din mor, for det er ubehageligt for dig, og at du næsten ikke ser din far. Dine søskende snakker du heller ikke med. Det må være rigtig hårdt og svært at stå med alene. Det er ikke mærkeligt, at du reagerer ved at være ked af det, for det er der ikke nogen, som kan holde til at stå alene med i længden - og det skal man heller ikke. De tanker du har omkring selvmord og at ingen vil savne dig, er der mange mennesker der oplever, når de har det rigtig skidt. Her kan det hjælpe nogen, at minde sig selv om, at det er noget som sker inde i ens hovede og ikke noget som er sandt. Det lyder blandt andet som om, på det du skriver, at din mor bekymrer sig meget om dig og holder af dig - selvom det kan være svært at snakke med hende om dine følelser. Alle tanker og følelser kommer kun i perioder. Der vil opstå et tidspunkt igen, hvor du føler dig glad og elsket.

I dit brev nævner du, at du tidligere har gået til psykolog, men at du stoppede, fordi du ikke synes, det hjalp. Det kan svinge rigtig meget fra psykolog til psykolog, om man synes, det er godt og brugbart. Det lyder som om, du har været uheldig. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Jeg vil dog anbefale dig, at starte i et forløb igen. Jeg tænker, at du kan finde en anden psykolog, som bedre vil kunne hjælpe dig. Du skriver, at du ofte har selvmordstanker, og det er noget, som er vigtigt at tage alvorligt. Når man har selvmordstanker tyder på, at der er noget i livet, som vil være godt at arbejde med. Og desværre er det sjældent sådan, at man selv kan komme ud af spiralen af tanker. Det vil også være en god mulighed for at få snakket om de forventninger, som du føler, at du skal leve op til. Måske kræver det, at du skal prøve nogle forskellige psykolog af, før du finder den rette, for det er bare ikke alle, som man har en god kemi med. Hvis du gerne vil tale med nogen og samtidig være anonym, så kan jeg anbefale Livslinien, som har en rigtig god telefon og chatrådgivning - de har arbejdet med folk med selvmordstanker i mange år, så de forstår og kan fuldt ud rumme din situation. Ved at få snakket om de ting, som fylder vil du forhåbentlig opleve, at du, med tiden, vil kunne føle dig mere afslappet og mere som den glade og sjove pige, som du skriver at du var engang. Det er slet ikke underligt, at de tunge ting fylder mest lige nu, men det kan blive bedre. Og jeg håber meget på, at du vil opleve noget medvind. Jeg er sikker på, at du sagtens kan blive den glade pige, du var engang.

De bedste hilsener herfra.

Mai