Kære Cyberhus-medarbejder

Jeg er en pige på 16 år, der i lang tid har været i tvivl om jeg har social angst eller social fobi. Jeg har hele mit liv været en meget genert, sky og generelt inadvent pige, men det er først inden for de sidste 2 år, at det for alvor er begyndt at gøre mit liv svært. Jeg er født ind i en meget social familie, i hvert fald på min mors side, og jeg føler, at de ikke længere kan lide mig, eller synes jeg er mærkelig, fordi jeg er så anderledes. Jeg hader familiefester af hele mit hjerte. Jeg føler altid at jeg er i vejen og at jeg er en byrde. Jeg snakker sjældent med nogle, og stirrer bare ud i luften det meste af tiden. Når jeg så endelig kommer ind i en samtale med nogen, føler jeg en konstant frygt for at blive kritiseret af andre, og for at de tænker dårligt om mig. Dette fører til, at jeg oftere og oftere prøver at finde på undskyldninger, så jeg slipper for disse "kom-sammen'er".

Om en månedstid skal jeg til min kusines datters dåb, og jeg er allerede meget bekymret over dagen nu. Jeg får svært ved at sove om aftenen når jeg tænker på det, og jeg har flere gange tænkt på, at lade som om jeg var syg, så jeg kunne slippe for at tage med. Jeg er derfor bekymret for, at denne frygt vil ødelægge det forhold jeg har til min familie, som i forvejen ikke er det bedste.

Udover dette, har jeg også svært ved at udføre almindelige daglige opgaver. Jeg kan ikke lide at købe ind alene, og forleden snakkede jeg i telefon med min ven i en halv time, mens han beroligede mig, og det eneste jeg skulle, var at bestille en burger! Det er som om, at jeg er bange for, at manden bag disken tænker: "Ha! Du kan ikke engang finde ud af at bestille mad" Jeg hader også når min telefon ringer, især hvis nummeret er ukendt. Jeg ender simpelthen ofte med, slet ikke at tage telefonen. Hvis jeg ser nogen jeg kender på gaden, går jeg også meget hellere en lang omvej, eller lader som om jeg snakker i telefon, i stedet for bare lige at sige hej. At komme hjem er en befrielse hver eneste dag, men jeg er efterhånden bange for at isolere mig fuldstændig fra omverdenen, og miste kontakten til mine venner og min familie. Jeg har aldrig nævnt dette for mine forældre, og jeg har derfor aldrig snakket med en læge eller psykolog om det før. Jeg har oplever nemlig ikke panik-anfald, eller særlig mange fysiske symptomer som f. eks svimmelhed, og jeg har læst, at det er symptomerne på social angst. Jeg ryster dog i visse situationer, og mit hjerte banker også hurtigere.

Ud fra det jeg har beskrevet ovenover, lyder det så som om jeg lider af social angst, eller er jeg bare overdrevent genert? Burde jeg søge hjælp?

Med venlig hilsen, en anonym.