Hej du

Dejligt at du har fået nogle gode svar tidligere. Du er altid meget velkommen til at skrive herind - vi giver gerne tanker og gode råd med på vejen. Det lyder som en ubehagelig situation med alle de angstanfald igennem de sidste 2-3 år - det kan jeg godt forstå, at du er bekymret over nu, hvor du skal starte på gymnasiet i et andet land. Det er helt naturligt, at spekulere over, om det kommer til at gå godt. 

Det lyder som om, du har været igennem nogle hårde år med mobning og din angst kan sagtens være en forsinket reaktion på noget, som du har oplevet tidligere. Vores krop er meget intelligent, og hvis den er under hård pres, så siger den fra - og angsten kan være kroppens måde at sige fra på. Det er bestemt ikke særlig sjovt at skulle kæmpe med sådan noget. Det kan tage rigtig mange kræfter at skulle igennem det ene anfald efter det andet, som det lyder til at du oplever. Og det kan være ubehageligt at få anfald foran andre. Som du skriver, så kan man nemt blive afhængig af forældre eller andre familiemedlemmer, fordi man ikke tør gå nogen steder alene. Og muligvis heller ikke har lyst til at møde andre. Du skriver, at du er nervøs for at få flere anfald foran folk, og det kan jeg sagtens forstå. Nogle gange kan man godt opleve, at det også handler meget om "angsten for angsten" - altså angst for at få angstanfald. Det kan fylde rigtig meget i tankerne og måske også resultere i, at der er nogle ting, som man undgår at gøre. Det er en helt naturlig reaktion på, at man står i en meget ubehagelig situaion, og at man vil gøre alt for at undgå at få anfald. 

Du skriver, at du er blevet optaget på et gymnasie i udlandet og stort tillykke med det. Det er super fedt, men det betyder, at du skal flytte væk fra de trygge rammer, som du er i lige nu. Når du kæmper med angst, er der chance for, at det kan blive hårdt at flytte fra dine forældre, som giver dig rigtig meget støtte. Det betyder dog ikke, at det er en dum ide at tage afsted, men at du sandsynligvis vil have glæde af at fokusere på at få den rette hjælp indtil du rejser. For hvis du har lyst til at rejse, så vil det være ærgerligt at du ikke tog afsted på grund af angsten. Så du kan sagtens bruge tiden indtil på at få det bedre. Du skriver ikke noget om, om du har læst om angst og gode råd. Ellers kan jeg anbefale hjemmesiden slipangsten.dk, som har forskellige gode råd. Det er devsærre ikke sådan, at alle råd virker på alle - det er meget individuelt, hvad der fungerer for lige netop dig. Nogle læser højt af en bog, når de bliver angste, andre tæller baglæns fra 100 og andre igen drikker the med honning. Mange har gavn af vejrtrækningsøvelser, som du også kan finde information om på hjemmesiden. Det kan også være en stor hjælp at have andre at snakke med, som forstår, hvad man går igennem. Derfor kan det måske være en hjælp for dig at snakke med andre, som også oplever angst. Det at man kan dele sine tanker uden at folk rynker brynene kan være meget dejligt og befriende. En stor del af det at få det bedre handler især om at få sat ord på. Måske kender du allerede angstforeningens hjemmeside. Her kan du læse om angst og ringe til angsttelefonen. Der er også et forum, hvor folk med angst kan dele deres tanker og spørgsmål. Du kan evt selv søge efter andre gode hjemmesider, men ikke alle råd er lige gode og rådene alene kan desværre ikke regnes som behandling - det er vigtigt at få professionel hjælp også. Selvom du skriver, at du ikke kan lide psykologer, så har et forløb hos en psykolog vist sig at være meget effektivt på angst. Det lyder som om, du er et selvstændigt menneske, og det er der rigtig mange positive ting ved at være. Men nogle gange står man i situationer, hvor man kunne have godt af noget hjælp udefra. Så jeg vil helt sikkert anbefale dig at tage til lægen og blive henvist til et forløb hos en psykolog. Nu, hvor du har dårlige erfaringer med psykologer, så kan du evt. vælge at tage dine forældre med til både lægen og psykologen, sådan at du har en god støtte i dem. Og derudover handler det selvfølgelig også om, at du finder en person, som du føler dig tryg ved. Det er en rigtig vigtig ting, så hvis du føler dig utryg, så sig det eller prøv en anden. Nogle gange kræver det, at man prøver forskellige personer af, før man finder en god til lige netop én. 

Her til sidst vil jeg understrege, at det selvfølgelig er dit valg, om du tager til psykolog eller ikke. Det er ikke sådan, at der kun er én rigtig løsning, for det afhænger også meget af, hvordan du har det i maven. Men med den korte tid, som du har tilbage inden gymnasiet, så er det mit bedste bud på en løsning. Med hensyn til angst, behøver det nemlig ikke tage særlig lang tid, før man har fået redskaberne til at kunne klare sig rigtig fint i hverdagen - og det kan sagtens lade sig gøre at blive så dus med sin angst, at man kan leve et liv uden anfald.  

Jeg ønsker dig det bedste og håber inderligt, at du finder en løsning, som passer til dig. 

Mai