Selvværd
Selvværd
Jeg vil først og fremmest sige at mine "problemer" er intet i forhold til andres. Jeg prøver ikke på at virke forfængelig.Nåh. Jeg er en 13 årig pige, som her forleden var til frisør. Jeg turde sjælendt sige min mening til fremmede, og føler en form for angst i sociale situationer. Ved frisøren skulle jeg have plukket mine øjenbryn. Ikke meget, da jeg har, eller havde, flotte, fyldige og mørke øjenbryn. Da frisøren havde plukket dem, blev jeg chokeret over at se et tyndere, mindre fyldigt og kortere bryn, end jeg havde regnet med. De fik mig til at se meget... Sur og voksen ud?Da jeg senere kom hjem, og fik en chance for at se dem nærmere, fik jeg tåre i øjnene. Jeg elskede nemlig mine fyldige mørke bryn, som den eneste ting ved mig. Det var nu ødelagt. Jeg har altid kæmpet med det at have et ekstrem lavt selvværd, som var ved at blive bedre, men nu er helt i bund igen.Øjenbryn betyder meget for mig?Før hen kunne jeg gå ud uden at tegne dem lidt op, men nu tør jeg næsten ikke gå uden for en dør, uden makeuppen. Det gør mig ked af det. Jeg ligner ikke mig selv. Brynene var det eneste, jeg synes, gjorde mig køn. Nu er jeg bare grim. Jeg hader mit udsende. Ud over det her, døjer jeg også med en masse andet, meget mere seriøst, som også gør mig nedtrykt. Jeg har bare en fornærmelse af at mine bryn aldrig bliver som de var. Jeg føler at jeg har mistet noget af mig selv. Et "kendetegn".Det tog mig 13 måneder at få dem som de var, men hvad nu?Jeg hader følelsen af ikke at turde vise sig uden makeup.Jeg er helt ked af det.
Hej med dig
Jeg vil starte med at sige, at dine tanker og følelser er ligeså velkomne som alle andres, selvom du føler, at dine problemer ikke er noget i forhold til andres. Alle følelser og frustrationer er velkomne her, og jeg vil meget gerne dele nogle af mine tanker med dig.
Det er helt vildt ærgeligt at dine smukke øjenbryn er væk efter et besøg hos frisøren. Du skriver, at det var dit bedste træk, og nu ligner du ikke sig selv mere. Det kan jeg sagtens forstå, at du er træt af. Jeg tror, der er rigtig mange der kender følelsen af at tage hjem fra frisøren og ikke være helt vildt glad for resultatet. Det kan være svært at forklare, hvordan man gerne vil have tingene gjort og så bliver det ikke helt, som man gerne vil. Det er en rigtig træls situation. Jeg tænker, at den her super ærgelige frisøroplevelse måske kunne være en chance for at finde andre ting ved dig selv, som du kan lide. Du kan evt skrive en ting ned hver dag, indtil dine bryn er vokset ud igen. Det kan være både store og små ting, som f.eks. "Jeg sagde noget, som var ret sjovt i dag" eller "Jeg kan godt lide den måde, jeg har sat mit hår". Det er nemlig sådan, at dine øjenbryn kun er en lille bitte del af dig og alt det gode, som du rummer.
Du skriver, at du er angst i sociale situationer. Det er meget normalt, at man kan blive rigtig nervøs og genert, og nogle bliver også angst af at være i sociale sammenhænge. Det er der rigtig mange, der kan følge dig i. Der kan gå rigtig mange tanker og bekymringer igennem hovedet på én. Tit kan man selv komme i tanke om rigtig mange ting, som man gør forkert og ikke er god nok til. Sådan nogle tanker kan være rigtig ubehagelige og de kan komme til at fylde rigtig meget indeni. Måske har du også oplevet, at man faktisk kan blive ret ked af det, når man tænker på de ting, man ikke synes, at man er god til. Der er nogen, der siger "Du bliver, hvad du spiser" og det samme kan man godt sige om tankerne "Du er, hvad du tænker". Hvis du tænker negativt om dig selv og er rigtig hård, så vil du komme til at tro på, at du ikke er god nok. Hvis du roser dig selv og siger gode ting, så kan du opleve, at du bliver gladere for dig selv. Derfor kan det være en god ide at prøve at vende tankerne om og tænke på alt det, som man synes, man er god til. Måske har du en god veninde, som du kan lave en aftale med. I kan f.eks. sende sms'er med ting, I synes hinanden er gode til. Du kan også lave en liste for dig selv. Forhåbentlig vil dine øjenbryn ikke føles som det eneste, der er godt ved dig, når du har øvet dig lidt i at give dig selv komplimenter.
Du skriver, at du har andre ting, som du også kæmper med, og det lyder hårdt og svært. Jeg ved ikke, om du allerede er i behandling, men ellers kan jeg anbefale dig at tage forbi din læge og få noget vejledning og gode råd til, hvad der kan hjælpe dig. Også i forhold til sit selvværd, kan det f.eks. være en rigtig godt hjælp at snakke med en psykolog et par gange.
Rigtig god fornøjelse med det hele. Jeg håber, at du bliver gladere og gladere for dig selv og det unikke menneske, som netop du er.
Mai