Hej du

Jeg kan fornemme i dit brev, at det går dig rigtig meget på, at du ikke tør sige, hvad du tænker - og det er meget forståeligt. Det kan være utrolig hårdt at tænke, at ingen kan lide én. Jeg kan sagtens forstå, at du er bange og utilpas over de tanker, som du har. Det er virkelig flot, at du har skrevet ind til os, selvom det lyder til, at det har været meget grænseoverskridende at skulle fortælle om dine tanker. Du kunne ligeså godt have slettet brevet igen, men det gjorde du ikke, og det er meget meget sejt gået. 

Du nævner, at du er bange for, hvad andre tænker om dig. Du skriver, at du er bange for at de synes, du er dum. Det er sådan, at dét at bekymre sig om andres meninger er noget helt gennemgående i menneskers liv. Især i teenageårene bliver man utrolig udfordret på, om man er god nok og om andre kan lide én. Faktisk tror jeg ikke, man kan finde nogen, som ikke tænker over andres meninger. Selv folk, som virker selvsikre, kan være meget nervøse for andres dom. Så du er bestemt ikke alene med dine bekymringer. Men derfor kan det godt være ret frustrerende, at det har så store konsekvenser i hverdagen, som du beskriver. Det er ikke rart at føle sig unormal eller dum. Det kan faktisk være rigtig hårdt at have det sådan. Så det er slet ikke mærkeligt, at du synes, det er meget frustrerende. Når vi mennesker er bange for andres dom, så er det ofte fordi, vi dømmer os selv ret hårdt. Derfor kan der være mange fordele ved at begynde at anerkende sig selv mere i hverdagen. Det kan f.eks. være ved at give sig selv komplimenter, når man står foran spejlet. Man kan også sende sig selv en sms med en kompliment, hver gang man tænker en negativ tanke. Det kan også være en god ide at fylde sin hverdag med ting, som man kan lide. Det er en måde, hvor man kan være god ved sig selv. Hvis man kan lide sig selv, så er der også større chance for at man kan føle sig værdifuld i det hele taget. 

I forhold til at være sammen med mennesker, så er det forskelligt, hvad folk trives med. Nogle elsker at være i centrum og snakke mere end de lytter og andre har det lige omvendt. Du skriver, at du er særligt sensitiv, og det kan godt være noget af forklaringen på, at du har udfordringer med at være sammen med for mange mennesker og føler dig stresset. Det ved du sikkert allerede en masse om. Måske har du også hørt om ekstroverte og introverte personlighedstyper. Ekstroverte er personer, som elsker at være på og nyder at være sammen med mange mennesker. De taler, før de tænker. Introverte er personer, som kan lide at være sammen med få mennesker, og som helst er sammen med få mennesker ad gangen. Du skriver, at du ikke synes om at sige noget i klassen, og at du kan sidde og ryste i tysktimerne. Det er et typisk træk hos introverte personer, at det kan være grænseoverskridende at være i centrum for mange menneskers opmærksomhed, ligesom i tysktimerne. Måske kan du også genkende de andre ting, som står om de introverte og tage en test på siden her. Måske kan det give dig nogle "AHA"-oplevelser.

Når man har det svært, fylder det ofte meget i ens tanker, og kan være opslidende og energikrævende. Rigtig mange oplever en stor befrielse ved at sætte ord på de ting, som de føler eller tænker. Ved at være ærlig og ikke pakke tingene ind, kan det løsne op for nogle af de knuder, som sidder indeni. Det kan være, du har en god veninde, en forælder eller en anden person, som du føler sig tryg ved og som du har mod på at fortælle noget til. Det kan også være en dagbog, som du skriver i uden at pakke tingene ind. Du har allerede taget et stort skridt ved at skrive herind og sætte ord på dine tanker. Du skriver også, at du går til psykolog, og at du ikke altid tør sige, hvad du tænker. Det er meget forståeligt, for det kan være helt vildt grænseoverskridende at skulle lukke op overfor en fremmed person. Jeg vil dog alligevel opfordre dig til at overveje, om du skal tage nogle skridtog åbne en smule mere op overfor din psykolog. Du kan f.eks. bestemme dig for at fortælle en lille ting næste gang, du er afsted. Hvis det føles godt, kan du muligvis fortælle mere næste gang osv. Det er også helt okay at sige: "Det er ubehageligt for mig at åbne op" eller "Jeg tør ikke rigtig fortælle, hvad jeg tænker". Det kan en psykolog godt rumme, og det kan være rart for dig, at have sagt det. Det er vigtigt, at du selv har det godt nede i maven, så husk at mærke godt efter, hvad der føles bedst for dig. 

Jeg håber, du har fået inspiration og stof til eftertanke. Held og lykke fremover. 

Mai