Kære A

Jeg er ked af at høre, at du ikke oplever, du kan stole nok på de voksne omkring dig. At du ikke synes, du kan fortælle dem om hvordan du har det. Jeg tænker dog stadig, at du har brug for hjælp til at få det bedre.

Jeg kan læse at der er flere ting der er svære for dig: At du ikke oplever at den pige du er forelsket i har samme følelser for dig. At du har det svært i skolen, hvor du er blevet mobbet.

Jeg tænker stadigvæk, som jeg også skrev i sidste brev at du KAN få det bedre, men det kræver at du får hjælp med de ting, som er svære for dig.

Du nævner i dit brev en akt lærer, som du tidligere har kunne tale med og det synes jeg er positivt.  Jeg synes det er fint, at du har kunne opsøge hende engang før, for så tror jeg faktisk godt, at du ville kunne gøre det igen. Det handler bare om, at du finder modet, også selvom du har hende til tysk, og selvom du synes det er rigtig svært.

Du skal huske på, at man ikke kan se på dig hvordan du har det indeni - og hvis du skal have hjælp, bliver du nødt til at fortælle andre om, hvordan du virkelig har det.

En anden mulighed - hvis du fortsat synes det er svært at skulle fortælle om hvordan du har det - er at skrive det ned og vise det til en voksen. Jeg synes, du beskriver så fint i brevet  hvordan det er at være dig. Jeg tænker at det måske var en mulighed, hvis du fortsat synes det er for svært at skulle tale om det ansigt til ansigt??

Jeg synes også at det er fint at du, selvom du er ked af det og sidder og græder faktisk også kan fortælle om nogle af de ting, der betyder noget i dit liv: om computer, om din familie og om bandit og det nye værelse.

venligst Line