Ensom - Vil ikke være sammen med andre.
Ensom - Vil ikke være sammen med andre.
I kan kalde mig T og jeg er tretten.
Jeg er overvægtig og har virkelig dårlig selvtillid og selvværd.
Allerede da jeg gik i børnehave var jeg lidt af en outsider. Jeg havde tre venner og vi har alle sammen haft en hårdt tid i skole.
Jeg er blevet mobbet siden skolestart og to af mine venner lever med voldsom mobning men jeg går på en anden skole end dem nu og den ene har jeg ikke set i flere år. Den tredje af mine venner er handicappet og går på en specialskole, har heller ikke kontakt med ham.
Sidste sommer skiftede jeg skole da min gamle skole kun gik til 6 kl.
Jeg startede i 7.c sammen men en anden pige som jeg har kendt hele livet, har dog aldrig rigtigt været venner med hende.
Siden jeg skiftede skole har jeg bare været så ensom.
Jeg er elendig til at få venner, mest fordi jeg er alt for bange til at sige noget til dem.
Jeg bliver bagtalt og drengene i min klasse gør grin med mig men jeg er så vant til det.
Jeg er blevet ret gode venner med pigen som jeg har kendt før og en anden pige i klassen. Men vi har meget store interesser, bla. går de meget op i makeup, mode osv. Det gør jeg bare ikke..
Mit problem er bare at jeg ikke kan lide at være sammen med nogen, sådan har det været siden jeg skiftede skole. Jeg hader at have andre ovre i mit hus eller at være ovre hos dem. Det gør at jeg finder på dækhistorier og nu bliver jeg ikke inviteret til noget.
Jeg er bare så ensom, men jeg har bare ikke lyst til at være sammen med nogen.
Jeg bruger alt min tid foran min computerskærm, hvor jeg skriver med mine online venner. Jeg føler bare at de forstår mig bedre.
Jeg kan ikke sige noget til nogen, omkring mobningen eller mine følelser.
Jeg åbnede mig engang til skolesygeplejersken men hun forlod skolen kort efter og jeg følte mig så forrådt. Siden der har jeg svært ved at åbne mig for andre.
Jeg vil lige sige at jeg ikke tør at sige noget til andre, det betyder at jeg ikke kan sig nej eller sige imod. Jeg kan bare ikke lide det.
Hvorfor er jeg så mærkelig?
Kære T,
Jeg synes, at det er super flot, at du skriver her i brevkassen. Jeg er ked af at høre, at du har haft det så svært igennem dit liv, har været udsat for mobning, og stadig har det rigtig svært i din klasse. Du skal vide, at det ikke er i orden, at dine klassekammerater bagtaler dig. Og det er også meget vigtigt du ved, at det ikke er dig, der er noget galt med.
Du spørger, hvorfor du er så mærkelig. Jeg synes bestemt ikke, at du er mærkelig! Du skriver, at du har rigtig lavt selvværd og selvtillid. Så kan man godt komme til at gå og tænke, at der er noget i vejen med én. Specielt når andre mennesker bagtaler én og mobber, som du har været udsat for, og stadig udsættes for. Men det vil aldrig være din skyld, at de bagtaler dig på den måde - Måske kunne du prøve at vende den om og tænke, at det ikke er dig der er mærkelig, men at det er mærkeligt, at de bruger deres tid på at bagtale dig, så du går og har det skidt.
Så tænker jeg også, at man kan komme til at føle, at noget er mærkeligt ved en selv, når man ikke har de samme interesser som andre mennesker. Det kan f.eks. være at man, som du, ikke går op i makeup, eller ikke har lyst til at være social. Andre føler sig nogen gange mærkelige, fordi de har en musiksmag, som er helt anderledes end andres musiksmag. Du skal vide, at det er helt okay. Det er helt okay ikke at interessere sig for de samme ting som andre mennesker. Så har du i stedet for nogle interesser, som du kan lide at bruge tid på. Det lyder blandt andet til, at du har glæde af din computer.
Det må være rigtig hårdt for dig at føle dig ensom, og på samme tid ikke have lyst til at være sammen med nogen. Du fortæller, at du har mistet lysten til at være sammen med andre, efter du skiftede skole. Der er mange, der mister lysten til at være sammen med andre, hvis de oplever - som dig - at blive bagtalt og mobbet. Så kan det nogen gange godt blive lidt svært at stole på andre mennesker, fordi man kan blive lidt bange for, om de lige pludselig også begynder at bagtale og mobbe. Måske er det en følelse du kan kende?
Men du skal vide, at ikke alle mennesker vil dig noget ondt. Der findes mennesker, som gerne vil snakke med dig og bruge tid med dig. Og selvom det kan være svært at stole på dem, så håber jeg, at du har mod på at prøve.
Jeg synes, at det er rigtig fint, at du taler med dine onlinevenner, når du føler, at de forstår dig. Det kan være rart at kunne åbne sig op på internettet og bare være sig selv. Men jeg tror også, at det kunne være rigtig godt for dig at få talt med nogen venner, som ikke er online. Det kan være rigtig svært, når man er meget usikker, men der er forskellige måder du kunne gøre det på, hvis du har mod på det.
Du fortæller, at du er blevet ret gode venner med to piger i din klasse. Det synes jeg lyder rigtig godt. Du fortæller, at I har meget forskellige interesser, men man behøver ikke altid at interessere sig for det samme for at være venner. Måske kan du prøve at tale med dem om nogen af de ting, som du godt kan lide at lave og spørge dem, om de har lyst til at være med til det. Det kunne fx være at hygge sammen om computeren. Så kunne du måske også prøve at være med til nogen af de ting, som de godt kan lide, selvom det måske ikke er det, der interesserer dig mest. På den måde får I brugt tid på de ting, som I alle kan lide, og det kan være rigtig godt for et venskab.
Jeg tænker også, at hvis du har mod på det, kunne du prøve at tage kontakt til nogen af de gamle venner, som du før har haft det godt med, men har mistet kontakten med. Mange mennesker bliver glade for at høre fra en gammel ven, og måske kan I opbygge et venskab sammen igen, selvom I ikke går på samme skole. Du skriver, at du bruger computeren og chatter meget, så måske kan du finde dem igen via computeren, eller måske via en mobiltelefon, hvis du har sådan en, og så kan du starte med at skrive med dem, hvis du ikke rigtig bryder dig om at skulle ringe til dem. Det kunne også være en måde for dig at øve dig i at åbne op omkring hvordan du går og har det, selvom det er rigtig rigtig svært. Men du skriver, at de også har haft en rigtig hård skolegang, og nogen gange kan det være rigtig dejligt at tale med nogen, som har prøvet lidt af de samme ting, og derfor bedre forstår, hvordan man går og har det. Måske har de også rigtig svært ved at tale med andre om det, og ville blive glade for, at du prøvede at snakke med dem om det.
Det kan selvfølgelig være svært, hvis man egentlig slet ikke har lyst til at være sammen med andre. Men nogen gange kan man godt blive fanget lidt i følelsen af helst at ville være alene, og så kan det være en god ting at prøve at være sammen med andre alligevel. Måske, hvis du er sammen med mennesker, som vil dig det godt, vil du opleve, at det faktisk er lidt rart at bruge tid på andre mennesker igen. Kan du forestille dig at prøve det?
Det er rigtig ærgerligt, at skolesygeplejersken forlod skolen, lige efter du havde åbnet dig op. Det må have krævet rigtig meget mod at åbne dig, og så må det have været en rigtig svær følelse at gå med, da hun så stoppede. Er der andre i dit liv, som du kunne forestille dig at tale med om tingene, selvom du ikke rigtig kan lide det? Måske dine forældre eller den nye skolesygeplejerske, hvis der er sådan en? Det kunne også være en lærer. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke rigtig har lyst til det, og måske vil du hellere vente lidt, men hvis du på et tidspunkt får lyst til det, er der flere måder du kan gøre det på. Ligesom når du skriver med dine onlinevenner, kunne du måske skrive dine tanker ned i et brev, og give det til en, som du er nogenlunde tryg ved at tale med. Det kan nogen gange være nemmere at få tingene skrevet ned på den måde, og det lyder til, at du får rigtig meget ud af det, når du skriver på internettet.
Jeg håber, at tingene kommer til at se lysere ud for dig, for det må være rigtig svært at gå og have det så skidt. Hvis du har brug for at tale mere med en, hvor du kan være helt anonym, er du også altid velkommen til at prøve en chat med en rådgiver her på cyberhus i chattens åbningstider. Du kan finde chatten her.
Kærlig hilsen Janne