Acne :-(

brevkassespørgsmål

Acne :-(

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej 

Jeg er en pige på 17 år, som har haft acne i 3 år nu og det er især mine kinder der har det slemt, min pande har det meget bedre nu, og er næsten helt ren. Jeg ved ikke om du kan hjælpe med min hud, men jeg er virkelig desperat efter at få en pænere hud, for det går virkelig ud over mit selvværd.. Så hvis du har nogle tips må du meget gerne dele dem :-)

Jeg ville gerne have sat et billede ind, men jeg kunne ikke finde ud af det..

Jeg har prøvet antibiotika og været til lægen 6 gange hvor jeg hver gang har fået en ny creme.. og jeg har også prøvet tetracyclin Actavis.. lige nu, starter jeg morgenen med at drikke 2 spsk æblecidereddike opløst i vand og drikker desuden en masse vand, holder på hygeiegne (skifter hovepude, vasker ofte hår osv.), og jeg spiser sundt og varieret. Så vasker jeg mit ansigt morgen og aften og bruger ansigts toner (brugte en fra manhattan clearface før, men så hørte jeg at æblecidereddike opløst i vand skulle være godt, så det bruger jeg og en solcreme oveni. Jeg bruger en faundation (udelukkende for at dække bumserne) og den er specielt til uren hud. Jeg træner hver eneste dag, og husker at skylle ansigtet og kroppen efterfølgende. Jeg kan virkelig ikke se hvad jeg gør forkert, har i en naturlig måde at få acne til at gå væk, for jeg har virkelig ikke lyst til at udsætte min hud for flere creme og kemikalier..

Hilsen mig

Svar: 

Kære Dig.

Det lyder rigtig irriterende, og jeg kan høre, at du virkelig har prøvet meget forskelligt, og sat dig grundigt ind i det. Desværre er acne en hudsygdom man ikke sådan lige slipper af med. Der skal ofte kradse midler til, og uren hud og acne, er ikke det samme. Acne giver ofte ar, er store ømme "bylder", og sidder ofte flere steder, ansigt, bryst og ryg. Uren hud er mere fredelig.

Mine råd er altid, at vaske ansigtet i lunken vand uden sæbe, og bruge en mild creme uden parfume og andre skadelige stoffer. Det gør du allerede. Et andet råd er sund kost, motion og rigeligt væske (1,5-2 liter om dagen er nok). Det gør du også allerede. Et tredje råd er, at gå til lægen for at se, om det kunne være acne, for så er der en reel behandling. Det har du også været. Det sidste råd jeg har er, at få en tid hos en hudlæge. Nogle gange kræver acne en særlig krads behandling med piller. Hudlægen kontrollerer så effekten og ofte også nogle blodprøver i forbindelse med behandlingen. Da du har prøvet alt andet, er mit eneste råd derfor, at få en tid hos din læge, og blive henvist til en hudlæge. Man skal desværre gennem sin egen læge og få en henvisning før man kan komme til hudlæge, så det er en lidt langsommelig proces, men jeg synes det lyder som om det er det værd i dit tilfælde.

Jeg håber du kan bruge mit svar, selvom jeg ikke har flere gode råd. Og held og lykke med behandlingen.

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program