Min kæreste

brevkassespørgsmål

Min kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Kære brevkasse.
Mit problem handler ikke helt om mig, men om min kæreste. Jeg er 15 og han er 18, og vi har været kærester i snart 5 måneder og planlægger ikke at slå op i nærmere fremtid. Jeg elsker ham virkeligt højt, og allerede nu har vi været en del igennem, som kun har styrket vores forhold! men problemet er ikke det VI har været igennem, men det HAN går igennem selv. Min mor kan ikke lide ham, og vil ikke have ham på besøg mere, efter han slog op med mig sidste måned, fordi han ville holde en pause. Han lavede en masse lort i den måned og sagde, at det var for at finde sig selv. På vejen fandt han også et par af mine veninder, men nu er de helt ude af billedet, og han har virkeligt fortrudt det. Jeg har tilgivet ham for hans fejl. Han havde det så dårligt, at hvis vi ikke havde fundet sammen igen, havde han begået selvmord, og det ved jeg.
Men jeg har det bare som om, at alle er imod vores forhold, fordi han kun har dårlig indflydelse på mig. Jeg er en fornuftig pige, og jeg kan godt selv se, når den er gal, og det ved jeg, at den er nu. Han har været på både mekaniker- og elektrikeruddannelsen, begge uden held. den første dumpede han i og den anden blev han smidt ud fra på grund af fravær. han plejede at gå i byen meget og "score damer", men det er han stoppet med, efter han fandt mig. Han har en voldsdom, fordi han engang hjalp en ven, da de var til fest, og nu kan han ikke få et arbejde. Efter sommerferien starter han på HG, men han ved ikke hvad han vil være. 
Alle de her ting prøver jeg at hjælpe ham med, og jeg tror hele tiden jeg kan "frelse ham" på en måde. jeg VED at jeg har hjulpet, men jeg er usikker på, om det hele vil komme til at lykkedes? 
Jeg ved at han drømmer om et liv med både bryllup og børn med mig, for der var engang hvor vi troede jeg var gravid, og han blev meget skuffet da jeg fik min menstruation. Han taler hele tiden om at flytte sammen osv. og det vil jeg også gerne! men problemet er bare, at jeg simpelthen ikke vil leve med sådan en som ham. Jeg bliver ved med at sige: "tag dig nu sammen!" til ham, og jeg er næsten for hård ved ham. alle presser ham til at tage sig sammen, og til sidst går han bare i en lås og siger "fuck alt, jeg gider ikke mere". Det gør mig bare så vred, at han ikke kan finde ud af at tage sig sammen og bliver ved med at sige "bare vent og se skat!", og så bliver det aldrig til noget. han lover for mange ting uden at kunne holde  dem, selvom han gerne vil. 
han har enorme pengeproblemer, da han skylder mig 1000 kr. og sikkert også hans forældre og venner. Men vært af alt skylder han HA (rockerbanden) 2500 for hash, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. jeg føler hele tiden han bliver ved med at lyve for mig, og prøver at skjule ting for at beskytte mig. Han købte det af dem, da vi var på pause, og han ryger ikke hash mere, men bare det at han skylder så mange penge til en rockerbande kan gøre mig så sur og skuffet!
han skuffer mig konstant, og det er som om han ikke kan tænke selv. Se bare hvad der sker, når jeg ikke er der for ham. Jeg bliver bare ved med at håbe, at han tager sig sammen, og jeg siger konstant til ham, at han skal! det er bare som om han ikke tager det seriøst, og nu er jeg kommet så langt ud, at jeg slet ikke ved om jeg kan håndtere det længere. jeg har fortalt ham, at jeg snart er ved at give op på ham, og det er bare som om han ikke tager det seriøst, fordi han ved jeg ikke kunne finde på at forlade ham. selvom jeg ved det er bedst for mig lige nu. jeg tror bare det bliver bedre om et år eller to. nej, jeg VED, at det bliver bedre. 

så jeg tror vel mit spørgsmål er:
hvordan får jeg ham til at forstå alvoren i det jeg siger?

jeg tror faktisk jeg er fået en slags stress/let depression af alt det her. den sidste måned har jeg ikke villet noget, og jeg har bare haft lyst til at pjække fra alt. selv ham. jeg elsker ham så højt, men jeg vil ikke miste ham. han kan se på mig, at der er noget galt, men vores kommunikation er menet dårlig, og han fortæller mig aldrig hvad der foregår. det er måske derfor jeg aldrig siger så meget til ham. Jeg har fortalt ham, at det simpelthen ikke går at han opfører sig så umodent, og at han skal tage sig sammen. jeg har også fortalt ham, at jeg har det rigtigt dårligt med mig selv i øjeblikket, og at jeg har en virkeligt dårlig periode, men jeg ved ikke om det er på grund af ham. det er nok blandet. Vi skændes meget for tiden, og det er meget ubehageligt. Jeg prøver at støtte ham, men han fortæller mig aldrig noget.

Hvordan får jeg ham til at forstå, hvor dårligt jeg har det?

Hvad skal jeg gøre?

ps. jeg vil gerne have et svar, som ikke virker så professionelt, for det ligner altid, at i bare har kopieret de samme ting ind i hver besked. jeg vil gerne have et svar, der virker mere "normalt" i det, hvis det kan lade sig gøre, tak :-)

Svar: 

Kære dig

Det er virkelig godt, at du skriver herind til os, når du har nogle spørgsmål omkring dit forhold med din kæreste. Selvom spørgsmålet mest handler om din kæreste, har det også en stor betydning for, hvordan du har det, og hvad du skal gøre. Jeg vil starte med at fortælle dig, at ingen af vores svar er kopier af dele fra andre svar. Hvert svar vi skriver, er skrevet til det brev, vi besvarer. Jeg vil stadig gerne prøve på at give dig et svar, der måske er lidt mere "normalt" i det.

Når jeg læser dit brev, lyder det til, at det er et svært forhold for dig at være i, når du føler at alle er imod jeres forhold. Det må ikke være særlig rart for dig, at du er sammen med ham du elsker og holder af, men samtidig føler, at det er forkert og at han ikke forstår og lytter til dig. Det lyder til, at du opfører dig som den voksne i forholdet, selvom du er den yngste af jer to: Du støtter, rådgiver og hjælper din kæreste med de problemer han har, uden at du føler, at du får noget igen. Når man som menneske bliver ved med at give og hjælpe uden at modtage noget tilbage, men kun får tomme løfter, så får man følelsen af, at man hellere vil give op. Derfor er det altså helt naturligt, at du føler dig stresset og ingen lyst har, når du ikke ved, hvad du ellers kan gøre, for at din kæreste forstår alvoren i det, du siger.  

Jeg tænker, at du helt sikkert ved, at du ikke skal gå rundt og føle dig skuffet og vide, at der er en masse ting, som din kæreste skjuler for dig. I et forhold skal man kunne føle sig tryg og stole på hinanden - det er nogle af de allervigtigste ting. Man skal i et forhold heller ikke opføre sig som den voksne overfor sin kæreste, da man her får en mere forældre-rolle, som din kæreste kan have svært ved at tage seriøst. I stedet kan man som kæreste finde en måde man kan støtte den anden på, uden at man selv presser på og bestemmer, hvad den anden skal. Jeg er sikker på, at han ikke lytter til alvoren i det, du siger til ham, fordi du (og andre) måske presser for meget på ham, og det bliver for uoverskueligt for ham. Du skriver, at du har følelsen af at du skal "frelse" ham, men det er helt sikkert ikke din opgave. Mit første, vigtige råd til dig er derfor atprøve at stoppe med at være den voksne, der bestemmer, hvad din kæreste skal og i stedet hjælpe ham på andre måder.

Jeg tænker, at der er nogle forskellige ting du kan prøve, for at få ham til at forstå, at han skal tage sig sammen - og at du mener det:

For at I bliver bedre til at kommunikere og snakke om tingene, kan du aftale en dag med ham, hvor I mødes, og får snakket ud om tingene. I kan aftale, at I skiftes til at snakke og lytte og ikke må bryde ind, når den anden taler. Aftal at være ærlige. Du kan fortælle ham om, hvad du tænker og føler - ligesom i det brev du har skrevet til mig. Du kan også fortælle ham, at du ikke har lyst til at være den, som bestemmer over ham, men at du kun har gjort det, fordi du er bekymret for ham. Fortæl ham også, at du går rundt og har det dårligt. Lyt til hvad han siger, og støt ham i hans tanker og planer. Måske kan I sammen finde nogle løsninger på de problemer, som han har? To hjerner tænker jo bedre end én.

For at hjælpe ham videre på vej mod en uddannelse, så snak med din kæreste om, om det ikke var en ide at snakke med en studievejleder på den skole, som han begynder på. Studievejlederen kan rådgive ham i, hvad han har af muligheder i fremtiden, og typisk giver det rigtig meget ro på en person, når der er styr på, hvilke jobmuligheder der er efter skoleperioden. På den måde støtter du ham, uden at det er dig, der skal være den voksne, der kommer med alle løsningerne.

Du kan også få snakket med ham om de pengeproblemer han har. Fortæl ham, at du gerne vil have, at han betaler dig de 1000 kroner tilbage og også får hans andet gæld ud af verden. Hvis han ikke har pengene, er der flere muligheder for at skaffe dem: Foreslå ham at sælge nogle af de ting, som han alligevel aldrig bruger. Det kan være CD'er, spil, film, tøj osv. På den måde kan man tjene nogle lette penge. Det kan også være en ide, at din kæreste søgte et job. Du kan måske hjælpe ham med at finde nogle annoncer og skrive en ansøgning rundt til de forskellige steder. Det kan også være en ide at søge uopfordrede ansøgninger, og aflevere dem rundt i forskellige butikker og på nogle forskellige arbejdspladser. Nogle gange er man heldig at blive ansat, selv stedet ikke har lavet en annonce om at de søgte en ny medarbejder. Pengeproblemer kan fylde rigtig meget i ens hverdag, og måske er det én af grundene til hvorfor din kæreste, har svært ved at komme videre.

Hvis du ikke tror, at din kæreste vil lytte ordentligt efter, hvis I satte jer ned og snakkede, så har du også den mulighed at skrive et brev til ham. Du kan skrive et brev, der minder meget om det du har skrevet til mig. På den måde kan han sætte sig ind i, hvordan du har det, og måske synes han, at det er lettere at læse brevet flere gange, for at forstå det hele, end hvis du sidder og siger alle de her ting direkte til ham.

Du lyder til at være en pige, som er stærk, moden og som vil det allerbedste for din kæreste. Det er klart at det tager meget af din energi at gå og tænke over alle de her ting selv. Har du overvejet at snakke med en voksen, om de her ting? Det behøver ikke være dine forældre, men det kan også være en lærer eller et andet familiemedlem. Det kan være en stor lettelse, at få fortalt andre om, hvordan man har det. Jeg synes, at du skal give din kæreste lidt tid til at komme på rette spor igen. Hvis han frivilligt går med til nogle af de ting, som jeg har foreslået, så ved du, at han også rigtig gerne selv vil kæmpe for at det hele bliver godt. Jeg synes dog også, at hvis han bliver ved med at at love en masse uden at der sker noget, lyver for dig og gør andre ting, som skuffer dig, at du bør tænke over, om det er sådan et forhold du vil være i, i fremtiden.

Husk på at ingen fortjener at blive behandlet dårligt, og selvom det kan være svært at give slip på en person, så er man nogle gange nødt til det, hvis det er bedst for én selv. Jeg synes ikke, at du fortjener at blive ved med at gå rundt og have det dårligt og hele tiden være bekymret for din kæreste, og være den der presser på for at han kommer videre. Hvis han vil noget med dig og sit eget liv, må han selv tage initiativet til at begynde at få det hele til at fungere.

Hvis du trænger til at snakke mere om, hvordan du har det, så er du også altid velkommen på chatten HER.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du måske kan bruge nogle af de råd til at få din kæreste på rette kurs.

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program