Kære du,

Du skriver netop til det rette sted, når du går rundt og har ondt indeni

Efter at have læst dit brev igennem, kan jeg næsten med 100 % sikkerhed sige, at jeg virkelig godt forstår dig, og det du søger. Det lyder til, at du fungerer fint i dit daglige, og at du har det helt fint i selskabet med andre mennesker, og fint kan have normale dagligdagsamtaler med andre. Men problemet er, at de ikke kan afhjælpe dig, med det du egentlig søger.

Som mennesker søger vi efter det eller dem, som kan udfylde de huller, vi går rundt med, så vi kan blive et helt menneske og gøre brug af alle de sider, vi nu engang har. De fleste mennesker går rundt og tænker over eksistentielle spørgsmål, men mange siger det ikke højt eller tager det for givet. Nogle finder også svar igennem de job de har eller de mennesker, de går sammen med. Det er dog ikke altid nemt, at finde ud af, hvad der skal til, for at vi føler os i overensstemmelse, med hvem vi egentlig er som personer. Mange leder i rigtig mange år, før de finder det helt særlige og rigtige for dem.

Jeg tror måske også, at det er derfor verdenen har udviklet sig op på det plan, den er på nu: Som du skriver, går man i dag meget op i det overfladiske liv, hvor det er blevet en normal ting at fremstille sig selv og sit liv som en facade, hvor andre skal se, hvor god man er til at spise sund morgenmad og til at få løbet den 5 km's tur et par gange om ugen, selvom det egentlig er ligegyldigt. Disse behov for at fremstille sit liv tror jeg er opstået, som et behov i takt med udviklingen af de sociale medier. Med alt respekt, så er Facebook og Instagram begge eksempler på to medier, hvor dette bliver dyrket i allerhøjeste grad. Folk søger herigennem at opnå en anerkendelse, hvor folk synes godt om dem og deres liv, hvilket får nogle af deres huller og behov udfyldt. Man kan godt undre sig over hvorfor man idag har behov for den anerkendelse og for at fremstille sig selv med en "maske" på, så ens liv fremstår så perfekt, selvom alle ved, at livet er meget dybere end det. Jeg kan altså sagtens forstå, hvorfor du føler, at det gør ondt indeni at leve i en verden, hvor den dybere mening med tilværelsen ikke bliver dyrket og anset som det særlige, når det netop er essensen, for det at leve.

Jeg kan læse ud fra dit brev, at du har været ude og søge efter, hvad der kan give dig ro: Både igennem frivilligt arbejde, praktikker og foredrag. Det er en god begyndelse og flot af dig, at opsøge mange forskellige typer mennesker og steder. Selvom du endnu ikke har fundet det eller dem, der skal til at få fjernet din følelse af at være "åndelig udsultet", så er du allerede skridtet nærmere, hvad det er du egentlig søger og ikke søger, ved at have prøvet nogle ting i livet af. Jeg tænker, at det kan være en ide at opsøge steder, hvor der er interesse for filosofien og det åndelige. Hvis man opsøger steder, med interessere sig for samme spørgsmål, emner og tanker som dig, kan der være en forhåbning om, at du kunne møde en person, du kunne snakke med på det niveau, som du føler, at du mangler.

Et af mine forslag er at søge på Filosofisk Center på nettet og se, om det kunne være noget for dig. I storbyer findes der filosofiske centre, hvor der løbende er forskellige arrangementer, man kan deltage i samt undervisning og forskellige filosofiske og åndelige terapisessioner. Hvis du endnu ikke har prøvet dette, kunne det måske være en start til at komme ind i et rum, hvor du føler dig hjemme, og lære andre mennesker med samme interesser at kende.

Et andet forslag kan også være at søge på eksistentiel terapi og filosofisk samtale. Nogle eksistentielle terapeuter, psykologer eller uddannede filosoffer tilbyder rundt omkring i landet eksistentielle samtaler eller filosofiske samtaler, som måske også kunne være noget for dig. Her kan du typisk lære dig selv bedre at kende, lære at forstå de meningsløse sider af livet, finde din egen mening med livet og opleve en personlig udvikling. Ved at finde en terapeut eller filosof, som du finder dig tryg ved, kan du samtale med ham eller hende, om netop hvad der skaber de her følelser, der gør ondt indeni dig og få udredt nogle af de ting. En filosofisk samtale skal derfor ikke forveksles med en psykologisk samtale, da du ikke har et psykolgisk problem, men snarere end trang til at snakke om de her dybere og større emner. 

Et helt tredje forslag kunne også være at opsøge dit nærmeste universitet. Filosofi på universitet holder nogle gange foredrag med efterfølgende diskussioner, som man helt gratis bare kan komme og deltage i. Du kan prøve at undersøge det nærmere, og se om det kunne være noget for dig.   

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og kan bruge nogle af mine bud på, hvad der kunne være ideelt for dig. Mest af alt håber jeg, at du finder et rum eller en person, hvor du kan føle dig som en hel person og i overensstemmelse med hvem du er, så du kan få brugt alle sider af dig selv.

Ha det godt!
Venlig hilsen Mette