Skole

brevkassespørgsmål

Skole

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Dette bliver nok ret indvik....

Der er en pige i min klasse som har det med at hele tiden sig hvad andre gør forkert og kommentere på ALT! Der er en dreng fra b klassen der bliver ved med at kalde mig goth. De fleste drenge fra min klasse og ser glor på mig som om jeg er en idiot. Har ingen at være sammen med i skolen. Er heller aldrig sammen med nogen efter skole.

Min klasse er "problemklassen" efter vores lære er blevet sygemeldt med krædt fik vi vikaren til at sige op nu har vi så fået ny vikar men han respektere mig ikke efter jeg en del gange har glemt mine ting fordi jeg ikke kan overskue at stå op om morgen. Min mattematik lære har sådan noget med at sige se sur ud for en krone og så sige stop stop jeg er ikke millionær.

Ved ikke hvad formålet med dette er så undskyld for tidsspil

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt forvirret over de ting, du oplever. Det lyder nemlig som om, der foregår nogle ting i din skole, som er svære at være i. 

Jeg er en smule i tvivl om, hvad du ønsker, jeg skal svare på, så jeg forsøger at svare lidt overordnet. 

For det første synes jeg, det er ærgerligt, du ikke har nogen at være sammen med i skolen. Det lyder også rigtig uretfærdigt, at du bliver kaldt nogle ting, du ikke bryder dig om at blive kaldt, og at drengene kigger på dig på en irriterende måde. Jeg ved ikke, om du har nogen, du føler, du kan snakke med fra skolen, men hvis du har, synes jeg, du skal støtte dig til dem. Det lyder nemlig ikke som om, at dem, der kalder dig ting og kigger mærkeligt på dig, er værd at bruge tid på. Hvis du viser, at du har det godt og udstråler selvtillid, mens du er sammen med andre, kan det også være de mister interessen for at irritere dig, fordi du ikke virker til at blive påvirket af det. 
Jeg synes, det lyder lidt som mobning alt det, du oplever. Når mobning foregår i skolen, er det lærernes ansvar at tage sig af det. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal tage fat i en lærer, du er tryg ved og fortælle ham eller hende om det, du oplever. Det behøver ikke være din klasselærer - bare en lærer, du kan lide. Sammen kan I måske finde ud af, hvad der kan gøres. Du kan også starte med at fortælle dine forældre om det. Måske kan de hjælpe dig med at få det stoppet og få det fortalt til de ansvarlige på skolen.

Det er ærgerligt, at I er blevet problemklassen i din klasse. Når en klasse bliver opfattet sådan, er det sjældent kun en persons skyld, så jeg synes ikke, du skal tænke, at det er din fejl. I stedet kan du måske snakke med nogen fra klassen om, om de også synes, lærerne har svært ved at respektere dem og synes, matematiklæreren siger mærkelige ting. Det kan være rart at opleve, at man ikke er den eneste, som har det svært med lærerne, og måske kan I sammen finde ud af evt. at opsøge studievejlederen, skolelederen eller en anden ansvarlig på skolen og fortælle, at I ikke synes, tingene fungerer i netop jeres klasse.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Hvis du har behov for mere hjælp og vejledning til din situation, vil jeg råde dig til at skrive ind i vores chat.

VH. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program