Kære Anne,

Hvor er det godt, at du skriver herind og deler dine tanker. At skrive herind kan være første skridt i at erkende, at du har nogle mange tanker omkring din kost og din krop, og det er derfor også første skridt imod at kunne arbejde med- og ændre noget der lyder til, at fylde rigtig meget hos dig.

Du skriver, at du i tvivl om, om du mon har en spiseforstyrrelse eller et forstyrret forhold til mad. Dette kan umiddelbart være svært at skelne mellem, da det at have en spiseforstyrrelse betyder, at man bl.a. har et forstyrret forhold til mad. Når man lider af en spiseforstyrrelse, har man et forstyrret forhold til mad, sin krop og vægt. Tanker om maden, kroppen og vægten kan fylde så meget, at det kan være svært at tænke på andet og få hverdagen til at hænge sammen. 

Ud fra det du beskriver, lyder det som om, at du bruger meget energi på at tænke over og bekymre dig om, hvad du skal spise, hvordan du kan undgå at spise, hvor meget du har spist og at du tæller kalorier. Når du får dårlig samvittighed over at have spist noget, som du synes er usundt, og gerne vil forbrænde det bagefter, er det et tegn på, at du tænker meget over din mad og vægt, og ikke har et afslappet forhold til, hvad du spiser.

Mange mennesker, og særligt unge piger, er optagede af deres kost, figur og vægt og for de fleste er det en del af tilværelsen. Det er ikke i sig selv en spiseforstyrrelse at fokusere på mad og spisning eller sin krop og vægt, så længe dette fokus ikke skubber andre normale hverdagsting til side. Det er derfor vigtigt at kunne se, hvornår et uproblematisk fokus på maden og kroppen bliver en spiseforstyrrelse. Til det er det vigtigt at slå fast, at man aldrig selv vælger at få en spiseforstyrrelse, men at den er en slags stemme og en sygdom, som vil have én til at tænke eller gøre bestemte ting.

Når du fortæller, at du kigger på sider på Tumblr, hvor mange piger deler billeder af deres undervægtige kroppe, kommer jeg til at tænke på, hvad det gør ved dig og dine tanker omkring din egen krop. På baggrund af det du fortæller, får jeg en fornemmelse af, at det påvirker din måde at se din egen krop på, og at du ønsker at se ud på en bestemt måde. Når du også skriver, at du nærmest bliver afhængig af, konstant at ville mærke dine knogler, tænker jeg, at det kan sætte mange negative tanker i gang at se på disse sider og sammenligne dig med de piger. Det kunne måske være en idé ikke at kigge så meget på sådanne sider og de forskellige hashtags. De fleste kender til at sammenligne sig med andre, med det er sjældent at det bidrager til noget positivt for en selv.

Du skriver også, at du tænker på, om dine forældre vil blive mistænksomme hvis du prøver at brænde kalorier af, efter du har spist. Lige nu vil det måske virke grænseoverskridende at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Men jeg vil foreslå dig, at prøve at beskrive nogle af dine tanker for dem eller én af dem. Derudover vil jeg foreslå dig til at tage forbi din læge, som kan måle din højde og veje dig. På den måde kan lægen vurdere, om du er undervægtig og snakke med dig om, hvad du kan gøre og hvad der skal ske fremadrettet. Det kan også være, at det ville være rart at have enten din mor eller far med til det.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilser,

Gro