Følelser for min lærer
brevkassespørgsmål
Følelser for min lærer
Jeg er meget snart færdig med 9. klasse, og jo tættere på afslutningen af min folkeskole tid, desto mere og mere fylder dette dilemma.
Jeg har – så vidt jeg kan huske – lige siden midten af 7. klasse haft noget specielt for min dansklærer, min kvindelig dansklærer vel og mærke. Det har altid forvirret mig så meget, og gjort mig utrolig meget i tvivl om mig selv. For det første ser jeg det som utrolig frastødende at have følelser for sin lærer. Der næst har jeg aldrig rigtig forstået præcist, hvad jeg føler, for jeg har aldrig følt mig rigtig forelsket, mere sådan fascineret, men altså, jeg ved det ikke. Og så det, at min lærer er en kvinde, for jeg føler mig overhovedet ikke lesbisk, men måske er jeg det?
Jeg har aldrig følt mig seksuelt tiltrukket af hende eller på nogen måde haft et ønske om nærkontakt, andet end måske mere venskabelige ting som kram. Men jeg har lyst til at tilbringe al min tid med hende, og jeg bruger næsten alt min tid på at tænke på hende. Det kilder i min mave, når jeg ser hende efter lang tid, og jeg glæder mig til hver eneste time med hende.
Jeg oplever det nogle gange som om, at jeg på en eller anden måde er et eller andet mellem os – og ja, jeg ved godt, at det har man tendens til at føle, når man er glad for nogen. Men mange af mine klassekammerater har kommenteret på hendes behandling af mig. Ting som: ”Hun særbehandler dig helt vildt” og ”Hvad er der med dig og hende?”. Der udover har hun nærmest aggeret som en mor overfor mig ifm. at jeg har været længerevarigt ked af det. Og en gang vi snakkede om mine problemer, sagde hun også til mig: ”Det er svært at holde af nogen, der ikke holder af sig selv”, altså henvendt til mig.
Ud over at det generelt er et problem for mig det her, så er det også blevet et problem for mig i de timer, hun underviser. I hendes timer er jeg ofte fraværende, flabet og nærmeste sur. Jeg tænker, det formentlig er et forsøg på at gemme mine følelser væk(?), men det ødelægger rimelig meget mine forudsætninger i det fag, og selvom man kunne sige, jeg bare kunne tage mig sammen, er det ikke lige frem det nemmeste.
Jeg føler, jeg har gjort det meste, for at glemme hende. Forsøgt at fylde mit liv op med andre ting, for at flytte mit fokus, prøvet på at komme så lidt i kontakt med hende så muligt. Det er bare helvedes svært, når hun er den lærer, jeg har mest. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.
Nogle gange har jeg virkelig også bare lyst til at tænke på hende, for det gør mig glad. Til tider kan hun faktisk være det eneste, der kan gøre mig glad. Til tider er alt andet end hende ligegyldigt.
I øvrigt har jeg i en længere periode haft det generelt rigtig skidt, og jeg kan derfor være bange for, at jeg desperat bliver ved med at tænke på hende, fordi hun stort set er det eneste positive i min verden, men på den anden side, er det måske også hende, der gør, at jeg har det skidt(?)
Så hvad skal jeg gøre? Hvordan kan jeg glemme hende? Eller er der nogen som helst chance for, at hun også holder af mig? Skal jeg fortælle hende, hvad jeg føler, for hvad hvis en konkret afvisning kan hjælpe mig videre? Hjælp!
Svar:
0
false
18 pt
18 pt
0
0
false
false
false
Kære du
Det kan være både svært og forvirrende at have stærke følelser for et andet menneske og det lyder som om, at du har svært ved at forstå de følelser og tanker du har omkring din lærer. Derfor synes jeg også at det er rigtig godt at du har valgt at skrive hertil, både for at fortælle om alle de tanker du går med, men også for at spørge til råds om, hvad du kan gøre ved de følelser og tanker du har. Jeg vil komme med mine tanker omkring det som du beskriver og give dig nogle idéer til hvad jeg tænker vil kunne hjælpe dig til at få det bedre med dine følelser for din lærer.
Når jeg læser dit brev tænker jeg, som du også selv skriver, at du er fascineret af din lærer. Man kan sagtens være meget fascineret af en person uden at være forelsket eller seksuelt tiltrukket af ham eller hende. Det er også helt normalt at blive fascineret af en af samme køn og man kan sagtens både synes at en pige er smuk, klog og dejlig at være sammen med, uden at man behøver at være lesbisk. Nogle gange kan det faktisk være rigtig svært at skelne mellem det at være fascineret og det at være forelsket og måske især, når man ikke har prøvet at være forelsket så mange gange. Men selv når man bliver ældre, kan det være rigtig svært at finde ud af sådanne følelser. At blive fascineret betyder, at noget eller nogen tager vejret fra en og at man bliver imponeret og betaget af den anden. Det kan godt føles lidt som om man bliver fortryllet, og sådan tænker jeg også at du har det, når jeg læser dit brev. Det er slet ikke unormalt at man bliver så optaget af den anden person, at man næsten ikke kan tænke på andet uanset hvad man forsøger at gøre, for at slippe af med tanker.
Der kan være mange grunde til at man oplever at blive fascineret af et andet menneske. Du skriver selv, at du ikke føler at der er så meget andet positivt end hende i dit liv og det kan sagtens være en af grundene til dine følelser for hende. Man kan også opleve at blive fascineret af en anden, hvis man har en periode, hvor man har en stor lyst til at der skal ske en ændring i livet eller måske føler at der sker for lidt. Nogle oplever at det er helt forkert at have så stærke følelser for et andet menneske og som jeg også kan læse i dit brev, føler du at det er endnu sværere fordi hun er din lærer.
Jeg synes ikke der er noget forkert i det og det er sandsynligvis noget du vil opleve igen med andre mennesker. Derfor vil mit råd være, at du lader dig selv føle som du gør og prøver at fortælle dig selv, at der ikke er noget galt i at blive fascineret af andre mennesker – at det endda er en naturlig del af det at være menneske, at have sådanne følelser. Samtidig synes jeg også at du skal holde fast i, at hun ikke skal være det eneste positive i dit liv og derfor tænker jeg, at du kan forsøge at lave en masse hyggelige og sjove ting i din fritid. Ofte er det sådan, at en fascination pludselig forsvinder igen af sig selv og hvis du ikke længere skal have hende når du afslutter 9. Klasse, vil det helt sikkert komme af sig selv når du ikke længere skal se hende hver dag.
Jeg håber du har kunne bruge mine tanker og råd.
Venlig hilsen Katrine.
Relateret indhold
tror ordet "HJÆlP" passer meget godt
Hej
Lige inden jeg fortæller mit/mine problem(er), skal I/du lige vide at det er første gang jeg fortæller det her til nogle ...
I min familie har man bare at kunne klare sig selv, ellers bliver man drillet/mobbet hele tiden, jeg har prøvet det og det var de værste dage i mit liv...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
0
Drenge
En dreng fra min parallel klasse, jeg tror lidt at han kan lide mig. For han bumper ind i mig, stirrer på mig og fjolleri miget med mig. (kan ikke lide ham på den måde)
Er nærmest bange for at tale med ham alene for hvad skal jeg gøre hvis han spørger mig om vi skal være sammen?
...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Hvorfor skal jeg leve?
Da begyndte i 0. kl. & blev 6. år begyndte Alt Det Lort...
I Skolen & Derhjemme.
I Skolen blev jeg Mobbet.
S. var Prinsessen.
& I. & T. ville gøre alt for at blive S. bv.
Så I fandt en metode nemlig at nedgøre & bagtale...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
