Hej med dig.

Jeg synes, du har ramt den rigtige brevkasse, fordi du skriver, det fylder meget i din hverdag, hvilket gør det til noget, som gør ondt indeni dig. Man kan have "ondt i livet" på alle mulige forskellige måder, og jeg kan godt forstå, du synes, det er hårdt at have det, som du har det.

Det må være rigtig svært at have problemer med at se og høre, når andre spiser. At spise er en naturlig ting ligesom at drikke og sove, og det er altså noget, der skal til for at kunne overleve. Derfor er det også noget, man gør rigtig tit, og som man ofte gør sammen, så jeg kan godt forstå, det forstyrrer din dagligdag, at du ikke bryder dig om det.

Jeg kommer til at tænke på, hvordan det startede, at du begyndte at væmmes, når andre spiser? Var der noget specielt, som satte det igang? Hvis du måske kan finde frem til årsagen til, at du har det sådan, kan det være, det bliver nemmere at gøre noget ved det. Det kan være, der var en bestemt person, der spiste meget ucharmerende, og som du stadig kommer til at tænke på, når andre spiser? Det kan også være noget helt andet.
Hvis du finder en årsag, kan det være, du kan begynde at arbejde på, hvordan du kan ændre dit fokus, når du skal være sammen med nogen, der spiser. Det kan være, det kunne være en idé for dig at øve dig i at fokusere på det, der bliver talt om under et måltid i stedet for at fokusere på selve madlydene. Jeg ved, det kan være svært, og det tager sikkert også tid at lære, men prøv dig frem og se, om det virker.

Som en anden ting tænker jeg også, at du kan forsøge at vænne dig til tygge-lydene ved at tygge tyggegummi. Når man tygger tyggegummi, giver det lidt den samme smaskelyd. Hvis du vænner dig til at høre den igen og igen for dig selv, kan det være, det bliver nemmere også at høre den, når nogen spiser.
Jeg kommer også til at tænke på, hvordan det kan være, du godt kan holde ud at spise med dine forældre. Hvordan er de anderledes, eller hvordan er jeres spisesituation forskellig fra de andre, du er i? Ved at blive klar over, hvad der gør, at du godt kan spise med dine forældre, kan det være, du kan overføre noget af det til andre situationer.

Jeg synes, det er sejt, du har turdet sige til dine klassekammerater, at du ikke kan lide, når de tygger. Der er ikke mange, der har det som dig, og det er sikkert derfor, de driller dig med det, fordi de synes, det lyder som "et lille problem". At det ikke er det, er jeg godt klar over. Derfor synes jeg, du skal fortælle din lærer, at de ikke behandler dig ordentligt, efter de har fået af vide, at du ikke bryder dig om dette. En lærers job er også at tage sig af, hvis nogen bliver drillet, og det kan derfor være, din lærer kan hjælpe dig. Om ikke andet kan det i hvert fald være rart at fortælle det til en. Hvis du ikke har det godt med din lærer, kan du måske i stedet sige det til dine forældre eller en anden voksen, du føler dig tryg ved.

Jeg kan godt forstå, du begynder at tænke, om der kan være noget galt med dig. Jeg tror ikke, der er noget galt med dig, men lige nu er der måske noget galt med det, du går og fokuserer på; nemlig mad og madlyde. Nogen gange kan man komme til at fokusere for meget på noget, så det lukker ned for alt andet. Måske skal du prøve at finde ud af, om der er noget, du interesserer dig for, eller som du synes, kunne være interessant at begynde på. Ved at få en hobby, der fanger dig, kan det være, dit fokus skifter, og at du med tiden bliver bedre til at ignorere og acceptere madlyde. En hobby kan være alt muligt; noget sport, noget kreativt eller noget helt tredje. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg synes, det er uheldigt, at du føler dig ulækker, når du spiser. Måske skulle du prøve at fortælle det til en voksen, da det kan gå hen og udvikle sig til noget alvorligt, hvis du holder op med at spise af denne grund. Det kan være, det vil kunne hjælpe dig at snakke med en rådgiver i vores chat. I chatten vil du kunne vende dine tanker og følelser med en anonym rådgiver.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde