Rift

brevkassespørgsmål

Rift

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hwj Cyberhusm tak for denne dejlige side.

for 4 år siden var jeg på ferie på La Santa og faldt på svømmepool kanten og formåede uden at vide hvordan at lave en 5-4 cm lang rævene. Inde under min skamlæber der omkring.

jeg fik det syet og det blev pænt og har ikke været generet af det siden. Undtaget jeg for nogen små rifterved mit skridt somme tider. De heler.

Men kan det påvirke mig seksuelt eller bare påvirke mig der har været et sår og er et ar nu? Eller er det som alle andre sår der er blevet syet?

Svar: 

Hej med dig.

Som jeg forstår dit spørgsmål, så er du idag ikke generet af den gamle rift, som du fik på ferien på La Santa? Og det er godt tegn. Desuden får du nu af og til lidt små rifter ved skridtet, som heler sig selv. Og disse smårifter kommer og går hos de fleste kvinder livet igennem. De er ufarlige, og man skal ikke være bekymret for disse.

Med hensyn til den gamle rift, du fik på ferien, så har du tænkt, om det kan påvirke dig seksuelt eller på anden måde, når der også er et ar dernede? Når du spørger, som du gør, så går jeg ud fra, at du ikke er seksuelt aktiv endnu?  

Hvis du ikke er seksuelt aktiv endnu, så kan jeg ikke helt besvare dit spørgsmål. Men jeg kan sige, at når du bliver seksuelt aktiv, så må du mærke efter inde i dig selv, om du mærker smerte nede fra skridtet eller fra dit ar ved samleje. De fleste piger kan opleve lidt smerte de første gange, de har sex. Men, hvis du oplever smerte, som ikke forsvinder, så skal det undersøges hos lægen. Det nemlig godt være aret, der giver smerterne. Men andre ting kan også spille ind. Fx muskelspændinger, infektioner og andet. Derfor er det en god ide, at få det undersøgt, hvis det gør ondt - det kan heldigvis tit behandles. Dette gælder også, hvis du allerede er seksuelt aktiv.

Håber at dette svar kan hjælpe dig

Venlig hilsen Jens-Christian

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program