13 og 18.. sex 5 år

brevkassespørgsmål

13 og 18.. sex 5 år

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 1 uge siden

Please hjælp mig! Jeg er en pige på 13 som er meget sex intrasseret... min kæreste er 18, og ikke jomfru (jeg er jomfru). Jeg har meget lyst til at have sex med ham, men det er jo ulovligt og derfor må jeg jo ikke for mine forældre og de vil melde ham hvis vi har sex. Så hvad skal jeg gøre? (Vi nusser tit og det gør det endnu sværre at undgå sex) Et andet spørgsmål er, hvis vores forhold holder til jeg er 15, kan vi så have sex? Eller gør aldersforskellen at det stadig er ulovligt, der er han jo 20?

Svar: 

Hej med dig.

Det er altid et svært dilemma, så det er godt du skriver ind til os med dine tanker omkring det.

Først og fremmest er det dejligt at høre, du har en kæreste, du er glad for. Dernæst må jeg sige, at der er en grund til, loven er, som den er. Selvom man har en kæreste, man er glad for og har lyst til at have sex med, kan det være svært at mærke efter, om man er 100% klar. Især når man har en kæreste, der ikke selv er jomfru. Når man har en kæreste, man er vild med eller forelsket i, vil man gerne gøre ham glad på alle mulige måder, så der kan man opleve at "få lyst" til at have sex for at glæde ham, selvom man måske selv ikke helt er klar til det. Jeg kan godt forstå, du får lyst til at have sex med ham, når I ligger og nusser, men jeg synes, det er en god idé for jer begge to at vente. Han kan komme i fængsel for at have sex med dig, og i det lange løb tror jeg, han hellere vil vente end risikere at komme i fængsel. Du ville måske også blive ked af, det hvis han kom i fængsel, fordi I havde haft sex. Det skal lige siges, at loven ikke kun gælder samleje, den dækker også over at røre ved hinandens kønsdele. Når du er fyldt 15, er det helt lovligt for jer at have sex, der har aldersforskellen ikke længere nogen betydning, også selvom han stadig er 5 år ældre end dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program