Ting i numsen

brevkassespørgsmål

Ting i numsen

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 11 år 1 uge siden

Hej jeg er 12 år og er begynt at onanere for ca. Halvt år siden. men nu bliver det lidt kedelig at onanere, og har overvejet at putte ting i numsen. Jeg kan jo gøre det i badet, og nemt få tingene derind, men kan ikke få dem ud fra badeværelset, fordi jeg ikke ved om mine forældre er der. Nogle ideer til at komme i numsen, hvordan jeg skal få dem ud fra badeværelset, og hvor jeg ellers kan gøre det.

Svar: 

Hej med dig

Det er godt at du skriver til brevkassen, når der er noget du er i tvivl om i forhold til sex. Det er meget almindeligt at man i din alder eksperimenterer med forskellige måder at onanere på og derfor også synes at det er spændende at undersøge numsen. Der er nemlig særlige følelser og zoner i numsen, der gør at man kan opleve nogle helt andre slags orgasmer der, end ved at onanere med pikken.

Det her med at putte ting i numsen, er noget man skal passe meget på med. Når jeg skriver det, er det fordi at det kan være farligt og skadeligt, hvis man ikke tænker over hvordan man gør det. Det er nemlig sådan at det man putter op, sagtens kan smutte helt op og så kan man pludselig ikke få det ud igen, uden hjælp fra sin læge eller sygehuset. Der er flere der har eksperimenteret med forskellige grøntsager eller andet formet lidt rundt, men som har haft uheldige oplevelser. Det er derfor meget vigtigt at tænke på at det ikke skal kunne smutte op, men at du skal kunne hive det ud igen. En anden ting du skal huske er at finde ting der ikke kan ridse tarmen eller efterlader dele oppe. Det kan du komme udenom ved at putte et kondom omkring og bruge glidecreme. Jeg tænker at det allerførste du kunne afprøve var at putte en eller to fingre op i numsen og se hvordan det føles.

Du skriver at det her med at onanere er begyndt at blive kedeligt. Jeg tænker at du måske kunne udforske forskellige måder at onanere på, som kunne gøre det sjovt igen. Du kunne f.eks. bruge creme, olie, trykke hårdt eller let, bruge en pude, gøre det i badet eller holde pauser for at få mere lyst. Prøv noget forskelligt fra gang til gang og se om du ikke kan gøre det spændende igen. Sexlinien har skrevet en artikel om drenges onani, som måske kan være inspirerende for dig at læse. Du kan finde artiklen HER.

Jeg håber du du fik svar på det du gerne ville vide.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program