Hej Brevkasse, jeg er en pige på 15 der oplever vold. Jeg blev straffet med vold over den mindste ting, som f.eks kunne være at jeg havde snakke i timen, glemt en nøgle, taske og den slags.. så kom jeg hjem og blev rykket i øret, lussing, sparket, slået, eller aller værst af alt - smidt, skubbet og bare slået rundt uden at kunne nå og rejse sig op og prøve at gøre modstand. Jeg begyndte og rive og klippe siderne ud, men den gik ikke ret længe fordi lærerene senere krævede en underskrift.. En dag skulle min lærer igen skrive i min bog, en dag efter jeg var blevet straffet for at snakke i timen. Og igen skulle hun skrive at jeg havde snakket i timen, men så begyndte jeg og græde og bede hende om at lade være. Jeg kunne ikke holde det ud mere, og jeg fortalte hende det hele. Det endte så med at mine forældre skulle snakke med inspektøren.. og lige siden dengang gør han mindre vold, dog kan han finde på og sige:\\"Jeg melder i det mindste ikke min far, så han kunne være i fængsel!\\" Min far er nu begyndt igen.. Han er fuldstændig sindssyg og jeg er sikker på han har en skrue løs et sted! Min far begyndte for knap 3 uger siden og opføre sig dybsindet latterlig overfor min mor. Han kaldte hende for selvoptaget og egoistisk, doven - hvilket bare slet ikke passer til hende.. Min mor gør alt for os, og har endda et fuldtidsarbejde.. Min mor gad ikke finde sig i det mere, da han begynder på den slags lige så snart bladende falder af træerne.. Det fortsatte i to uger at min far hvor så dum og egoistisk og lave en portion mad for sig selv også spise maden for sig selv, ikke snakke med min mor, sidde foran computeren hele dagen og den slags.. De gik så heldigvis over efter omkring to uger. I lørdags begyndte min far igen.. han var ophidset - bare sådan lige pludselig. Han råbte af mine brødre (på 18 og 21 der bor hjemme) Han råbte og skældte ud og sagde de skulle rydde deres værelse op. Min storebror på 18 sagde at han overreagerede og at han skulle falde til ro, men så gav min far ham en ordenlig endefuld og slo ham i hovedet.. Min storebror accepterede det ikke og pakkede alle hans ting og tog hjem til en ven. han nægter og komme hjem og min mor prøver at gøre alt for os.. Min storebror på 21 overvejer nu også at flytte hjemmefra, han tør ikke blive hjemme mere. Jeg vil hellere ikke være her mere.. Det er jo hjemme man skal føle sig tryg, men jeg ved slet ikke hvilket humør han er i hver gang jeg tager hjem fra skole.. Jeg er bange.. Jeg holder jo af ham når han er sød og rar, men hvis det er sådan han opfører sig, vil jeg ikke være her, og han ikke den far jeg ønsker mig hvis han skal være sådan! Jeg har snakket med nogle veninder om det og min bedsteveninde har sagt at jeg bare kan tage hjem til hende hvis der sker noget, hvilket er super rart. Hvad skal jeg gøre? Jeg er virkelig ved at gå ned over det og jeg er bange for jeg er ved at blive psygisk syg.. jeg opfører mig ikke mere som jeg plejer.. jeg kan mærke der er noget galt ved mig. Jeg kan græde når jeg skal være glad, og jeg bliver ked af det hvis nogen råber eller skælder mig ud.. om så det er en fra min klasse.. Mit forhold med min klasse er heller ikke fantastisk, da mange af dem kalder mig for nogle dumme ting.. jeg føler mig holdt udenfor.. Der er flere gange på en skole dag hvor jeg har lyst til at sige \\"Fuck jer alle sammen.\\" Jeg kan se mine karakter daler.. Jeg er så ked af det.. Hjælp bedes hurtigst muligt.. jeg ved ikke hvad jeg skal stille op :C
Nu igår aftes(Mandag) besluttede min brødre sig for at flytte..
Jeg er bange og jeg har sagt til min mor at jeg er bange..det trøstede mig da hun sagde at jeg ikke skulle være det,for hun ville beskytte mig.. :)
Alligevel kan hun jo ikke det når hun har et fuldtids arbejde.. 
Hvad skal jeg gøre?